Skip to main content

Full text of "Den Danske Stjerne"

See other formats


DE tf 

Juni 1976 ■ 125. årgaf* 




»mer $ 



5 



y" 



/iE-i l 




mUNdansAe 

STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 

Juni 1976 

125. årgang • Nummer 6 

Det første Præsidentskab 

Spencer W. Kimball 
N. Eldon Tanner 
Marion G. Romney 



De Tolvs råd 

Ezra Taft Benson 
Mark E. Petersen 
Delbert L. Stapley 
LeGrand Richards 



Thomas S. Monson 
Boyd K. Packer 
Marvin J. Ashton 
Bruce R. McConkie 



Howard W. Hunter L. Tom Perry 
Gordon B. Hinckley David B. Haight 

Rådgivende komité 

Howard W. Hunter, David B. Haight 
Robert D. Hales, O. Leslie Stone 



Redaktør kirkens magasiner 

Dean L. Larsen 

International Magazines redaktion 

Larry A. Hiller, chefredaktør 
Carol Larsen, medredaktør 
Roger Gylling, designer 

Den danske Stjernes redaktion 

Jørgen Ljungstrøm, Translation Services 
Vodroffsvej 7, DK 1900 København V 
Peter Berkhahn, Nyt om Kirken 
Porthstr. 5-7, D-6000 Frankfurt/Main 50 
Harry Bohler, layout 

Tryk 

Paul Giese KG, Offenbach/Main 

Korrespondenter 

Københavns Stav: 

Den danske Mission: 



Abonnement 

Tegnes gennem wards/grensrepræsen- 
tanten: 12 numre dkr. 39,00 
Nævnte priser er incl. moms og porto. 
Betaling over giro 3120988 til Distributions 
Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. 
United States and Canada: $ 6.00 
(surface mail) 

© 1976 by the Corporation of the Presi- 
dent of The Church of Jesus Christ of 
Latter-day Saints. All rights reserved. 







29 




INDHOLDSFORTEGNELSE 

Altid en omvendelseskirke. Spencer W. Kimball 1 

Nadverpagten. Melvin J. Ballard 3 

Den aften stjernerne kom nær. Corina N. Bass 7 

To timer fra kirken. Sachiko Hotta 8 

Til minde om: Ældste Hugh B. Brown 9 

Til minde om: Elray L. Christiansen 12 

Arbeidets evangelium. Neil A. Maxwell 13 

Brød-ler 15 

Alles have. Lucy Parr 16 

Ligesom far. Jay Burton 18 

Bare for sjov. Trevor Holloway 20 

Tael cirklerne. Richard Latta 20 

Det første skridt var det vanskeligste. Patti Wiltbank 21 

Oversigt over kirkens velfærdstjenste. Victor L. Brown 22 

Velfærdstjenstens produktion og distribution. 

H. Burke Peterson 26 

Der er stadig en masse at gøre! Spencer W. Kimball 28 

Velfærdstjenstens afdeling for udviklingsområder. 

Vaughn J. Featherstone 29 

En „ganske almindelig" omvendelse. J. M. Heslop 31 

Et budskab fra vore ledere. Johan H. Benthin 32 

Budskab fra Det øverste Præsidentskab 32 



Altid en omvendelseskirke 



VED PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 




Jeg kan kun tænke mig få ting, der ville være mere nyt- 
tige for alle voksne medlemmer af kirken end fast at be- 
slutte sig til at læse og studere skrifterne til bunds. 
Hvilken betydning ville det ikke have på vor hele tilværel- 
se; i hjemmene, i vort ægteskab, på vore børn, i vore kaldel- 
ser og arbejde i kirken! Vore møder og klasser ville fyldes 
med en stærkere vidnesbyrdets ånd, en stærkere åndelig 
forståelse af evangeliets doktriner og principper. Ved 
bedre at forstå disse doktriner, ville vi derefter søge at an- 
vende deres frelsende og evige principper i vor egen til- 
værelse. 

Årene har lært mig, at hvis vi med energi vil forfølge dette 
værdige mål på en beslutsom og samvittighedsfuld måde, 
vil vi bestemt finde svar på vore problemer og fred i hjerte. 
Vi vil opleve, at Helligånden udvider vor forståelse, så 
vi finder ny indsigt i og blive vidner til en ny sammenhæng 
i skrifterne; og Herrens doktriner vil få større betydning 
for os, end vi nogensinde har ment det muligt. Som følge 
deraf vi I vi få større visdom , hvormed vi kan lede os selv og 
vores familie, således at vi kan tjene som et lys for og 
kilde til styrke for vore venner, der ikke er medlemmer af 
kirken, og som vi har pligt til at dele evangeliet med. 
,,l ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt 
liv; og det er dem, som vidner om mig." (Johs. 5:39). Jeg 
husker, hvor stort et indtryk det gjorde på mig, da jeg som 
dreng læste de betagende beretningerom de førsteapostle 
og andre søskende. Da jeg bare varen lille dreng, endnu ik- 
ke diakon, plejede jeg at klatre op ad trapperne, der snoede 
sig op til loftet i vores hus. Der sad jeg i det mørke og 
ufærdige værelse og læste Bibelen aften efter aften ved 



lyset af en petroleumslampe. Jeg husker, hvordan Peter 
rystede min sjæl. Han varen bemærkelsesværdig stærk og 
udvalgt leder; en mand, der var fyldt med en så stor tro, 
kundskab, oprigtighed, og som brændte af en sådan 
menneskelig hengivenhed og forståelse, at han fremtræder 
som en af de største ledere og profeter i historien. 
Når I har læst disse gamle beretninger, har I så forestillet 
jer selv dér sammen med Peter og Johannes, dengang de 
en dag gik ind gennem tempelporten? Foran dem sad der 
,,en mand, der havde været lam fra moders liv af . . . ham 
plejede man hverdag at sætte ved den port til helligdom- 
men, som kaldes den skønne, for at han kunne bede dem, 
der gik ind i helligdommen, om en almisse. Han så Peter 
og Johannes og bad om en almisse, men Peter så fast 
på ham, og det samme gjorde Johannes, og Peter sagde: 
,Se på os!' 

Og han gav nøje agt på dem, da han ventede at få noget 
af dem. 

Men Peter sagde : ,Sølv og guld har jeg ikke, men hvad jeg 
har, det giver jeg dig: i Jesu Kristi, nazaræerens navn, 
stå op og gå!' 

Og han greb ham ved den højre hånd og rejste ham op. 
I samme nu blev hans ben og ankler stærke, og han sprang 
op og stod oprejst og begyndte at gå omkring." (Se Apost- 
lenes Gerninger 3:1-8) 

„Hvad jeg har". De ord har vi allesammen behov for at 
overveje. Har vi også noget, som vi kan dele med andre? 
Ja! Vi har Jesu Kristi evangelium, fredens evangelium, 
glædens evangelium. Vi har sandheder, der kan gøre 
ethvert menneske bedre og mere fuldkommen, ethvert 



1 



ægteskab lykkeligere, ethvert hjem mere himmelsk. Vi har 
Guds præstedømmelige kraft til at velsigne vore hjem og 
tilværelse og andres tilværelse også. Jo, det er til os selv, 
vore hjem, vore kvorummer, vore klasser, vore opgaver 
i kirken, at vi med større energi må bringe det, som vi har 
modtaget. Og det er til vore naboer, og bekendte, som ikke 
er medlemmer at vi bliver bedt om også at give „hvad vi 
har". Herren har befalet os at gøre det. Vi må forøge vor 
indsats, og vi må gøre det nu. 

For mig har Paulus' gerning altid været spændende læs- 
ning. At læse om, hvordan evangeliet blev bragt ud til 
nye lande — til Cypern, til de lande, der idag hedder Tyr- 
kiet, Grækenland og Italien — gav bevis på evangeliets 
betydning for alle mennesker. Husker I, hvordan i Herrens 
egen tid ,, Paulus havde et syn: der stod en makedonisk 
mand og bad ham og sagde: ,Kom over til Makedonien 
og hjælp os!'" <Ap. Gern. 16:9) Det er på samme måde 
i vor tid. Makedonierens ånd er alle vegne omkring os. 
Nu er øjeblikket inde i Herrens egen tid til at bringe evan- 
geliet videre ud, end det nogensinde før er blevet bragt — 
længere geografisk, og længere i intensitet. Mange men- 
nesker i denne verden råber, bevidst eller ubevidst ,,Kom 
... og hjælp os". Det kan være vore naboer. Det kan være 
jeres ven. Det kan være jeres slægtninge. Det kan være 
nogen, som I traf så sent som igår. Men vi har det, de be- 
høver. Lad os hente nyt mod gennem vore studier, sådan 
som Peter gjorde det. ,,Og nu, Herre! ... giv dine tjenere, 
at de med fuld frimodighed må tale dit ord." (Ap. Gern. 
4:29) 

Det har altid været spændende og instruktivt for mig at 
læse om Peters forkyndelse, at høre om Stefanus og Filip 
og det vidunderlige, Barnabas gjorde, og Paulus' modige 
indsats — at se, hvordan de altid syntes at tjene på evan- 
geliets ydermarker, således som mange af vore bedste 
hellige gør det idag. Jeg har glædet mig over at læse disse 
udvalgte lederes prædikener, at modtage Herrens inspira- 
tion, som de var fyldte af, når de behandlede den tids 
aktuelle problemer og bekymringer. 

Det har været en glæde at mærke den kammeratskabs- 
følelse og det broderskab, der må have hersket i mange af 
disse første grene i kirken. Der fandtes omsorg og interes- 
se for hinandes velfærd, omsorg for hinandens fysiske vel- 
befindende. Der fandtes udtryk for bevis på kærlighed, 
måske lige så udtryksfulde og smukke som udtrykkene 
„broder" og ,, søster" er foros i vor tid. 
Jeg har ofte spekuleret på, om alle disse medlemmer af 
den første kirke virkelig accepterede hinanden som brødre 
og søstre, således som de blev belært om? Den første 
kirke var en kirke af nye medlemmer. Alle var de blevet 
omvendte. Havde de — nogen af dem med ét års, andre 
med ti års, og atter andre med tyve års medlemskab bag 
sig — altid et kærligt fællesskab med hinanden? Havde de 
det — ,, partere og medere og elamiter, og vi, som hører 
hjemme i Mesopotanien, Judæa og Kappadokien, Pontus 
og provinsen Asien. 

i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved 
Kyrene og vi tilflyttede romere, 
jøder og proselytter, kretere og arabere" (Ap. Gern. 2:9-11) 



— arbejdede de allesammen sammen i kærlighed og 
broderskab uden misundelse eller jalousi eller adskillelse i 
status eller ved uddannelse eller ved nationalitet? Visselig 
synes det til overflod tydeligt selv for os, hvorfor vor Herres 
siste timer før Getsemane blev brugt til at belære om „mit 
bud, at I skal elske hverandre ligesom jeg har elsket jer." 
(Johs. 15:12) 

Budskabet er det samme for os idag. Kirken vil altid være 
en kirke fyldt med nyomvendte. Hvadenten det er Salt Lake 
City eller Sao Paulo, Los Angeles eller London, Tokyo eller 
København, er det Herrens plan, at der skal være omvendte 
blandt os, brødre og søstre, der for nyligt er blevet bragt 
ind i Kristi fold, formedelst deres kærlige venners og 
naboers indsats. Lad os bringe dem ind i fællesskabet og 
elske hinanden i evangeliets sande ånd. 
Jeg er altid blevet opløftet ved at læse Paulus' korte brev 
til Fi lemon : Det lærer os et princip og en ånd med hensyn 
til evangelisk broderskab. Filemons slave, Onesimus, var 
løbet væk fra sin herre og havde sluttet sig til Paulus i 
Rom. Paulus omvendte Onesimus til evangeliet, og ved at 
sende ham* et omvendt menneske, tilbage til Filemon, 
benyttede Paulus sig af lejligheden til at lære begge mænd 
nogle vigtige sandheder. Paulus ønskede at lære slaven, 
Onesimus, nødvendigheden af at være lydig overfor loven, 
og han ønskede at lære Filemon behovet forstørre kærlig- 
hed, der var stor nok til at sætte slaven fri, ja, gøre ham 
til sin ligemand. Paulus skriver: „jeg bederdig for mit barn, 
som jeg har fået i mit fangenskab, for Onesimus, (navnet 
betyder: gavnlig) 

som før ikke var dig til ,gavn', men nu er til gavn både for 
dig og for mig; 

ham sender jeg dig nu tilbage, ham, mit eget hjerte! . . . 
for at du skulle eje ham evigt . . . 

og da ikke mere som en træl, men som noget langt mere 
end en træl : som en elsket broder. Det er han i høj grad 
for mig, men hvor meget mere så ikke for dig, både rent 
menneskeligt og i Herren. 

Så sandt du da regner mig for din medbroder, så tag imod 
ham, som om det var mig selv. 

Og har han gjort dig nogen uret, eller skylder han dig 
noget, så skriv det på min regning! 

Ja, broder, lad mig dog få ,gavn' af dig i Herren! veder- 
kvæg mit hjerte i Kristus! 

I tillid til din lydighed skriver jeg dette til dig; jeg ved jo, 
at du endogså vil gøre mere end det, jeg siger." (Filemon 
10-12,15-18, 20-21. Fremhævelser tilføjet) 
Hvilke broderskabets ånd belæres ikke af denne store mis- 
sionær, denne Jesu apostel, som også andetsteds talte til 
Korinterne, om at han endog ville forandre sine spisevaner, 
hvis det ville betyde forskellen mellem at holde én til Her- 
ren eller skubbe ham bort på grund af misforståelse! (Se 
1 . Kor. 8) 

Det er en inspiration og glæde at se denne samme ånd 
virke overalt i kirken, at se de hellige omfavne og hjælpe og 
bede for dem, som dagligt kommer ind i Herrens rige. 
Vedbliv at række ud efter hinanden efter de mange flere, 
som vil komme ind i kirken. Byd dem velkommen, elsk 
dem og drag dem ind i fællesskabet. 



Klassiske taler holdt af generalautoriteterne 




Nadverpagten 

AF ÆLDSTE MELVIN J. BALLARD 
af De to Ivs Råd fra 1 91 9 til 1 939 



Holdt ved en juni-konference. Trykt i Bryant S. Hinckley: 
„Sermons and Missionary Services of Melvin Joseph 
Ballard", Salt Lake City 1949, 147-57 



Illustreret af Jerry Thompson 



^spLdsP! 








,,Vi står for åndelig vækst gennem overværelse af nadver- 
møder." Den hellige nadverpagt med de tilhørende vel- 
signelser, som vi gentager, når vi velsigner symbolerne på 
Herrens brudte legeme og udgydte blod, er især blevet 
åbenbaret for de sidste dages hellige af Herren selv, såle- 
des at vi har pagtens særlige ordlyd, som den blev for- 
muleret af vor Forløser sammen med dens lovede vel- 
signelser. Jeg forstår, vil jeg tro, i den grad, helligheden 
ved pagten, som vi medlemmer af kirken indgår, når vi ind- 
tager de hellige symboler. Jeg erkender, at hver gang vi 
indtager disse symboler, manifesterer vi over for Faderen, 
at vi virkelig mindes hans søn, og at vi ved at indtage 
brødet og vandet indgår en højtidelig pagt, at vi yderligere 
lover og aflægger løfte om ved denne pagt, at vi vil holde 
hans befalinger. 



Vor himmelske Fader har sørget for, at vi ikke blot en 
enkelt gang, men ofte, kan mødes for at forny vort løfte, 
vor pagt og vor overenskomst om at ville holde hans be- 
falinger og påny påtage os han navn. Jeg har altid betrag- 
tet dette velsignede privilegium som et middel til åndelig 
vækst, og der er intet andet helt så frugtbart til opnåelse 
deraf som værdigt at deltage i Herrens nadver. Vi spiser 
mad for at stimulere vore fysiske legemer. Uden at spise 
ville vi blive sVage og sygelige og fysisk nedbrudte. Det 
er fuldt så nødvendigt for vort åndelige legeme, at vi ind- 
tager nadveren og derved modtager åndelig føde for vor 
sjæl. Hvis vi kun fik vor fysiske føde på bestemte steder 
og ved bestemte lejligheder, skulle vi nok allesammen 
være der. Under krigen hørte vi om, hvordan mange kom- 
muner måtte bespise indbyggerne ved fordeling af spise- 



billetter eller rationer der kun blev uddelt ved henvendelse 
på særlige steder. Vi har i vort land set folk stå i kø for 
at få deres sukkerrationer og andre varer, som var ratio- 
nerede, og disse mennesker var altid på pletten, på det be- 
stemte tidspunkt og det bestemte sted. Hvis vi virkeligt 
forstod og erkendte behovet for åndelig føde, skulle vi nok 
være tilstede på det bestemte sted, hvor den end måtte 
findes og blive administreret. 

Vi må imidlertid komme sultne til nadverbordet. Hvis vi 
blev indbudt til en banket, hvor jordens fineste retter blev 
serveret, ville vi ikke blive fristet af maden, hvis vi mangle- 
de appetit. Når vi kommer til nadverbordet, må vi komme 
sultne og tørstige efter retskaffenhed, efter åndelig vækst. 
Hvordan kan vi have åndelig sult? Hvem er der blandt os, 
som ikke sårer sin ånd med ord, tanke eller handling fra 
sabbat til sabbat? Vi gør noget, som vi er kede af, og vi 
ønskerat blive tilgivet, eller vi har gjort noget forkert over 
for en eller anden, som er blevet såret. Hvis vi i hjertet 
virkelig er kede af, hvad vi har gjort; hvis vi i sjælen har 
et ønske om at blive tilgivet, sker det ikke ved at blive 
døbt påny og ikke ved tilståelse over for mennesker, men 
ved at omvende os fra vore synder, at gå til dem, som vi 
har syndet imod eller overtrådt over for og få deres til- 
givelse, og derefter at søge til nadverbordet, hvor vi, hvis 
vi oprigtigt har omvendt os og gjort os værdige vil blive 
tilgivet, og åndelig helbredelse vil komme til vor sjæl. Den 
vil gennemtrænge vort hele væsen. I har følt det. Jeg 
bærer vidnesbyrd om, at administreringen af nadveren 
bliver overvåget af en ånd, som varmer sjælen fra hoved til 
fod. Man føler, hvordan åndens sår heles, og byrden lettes. 
Velbehag og lykke kommertil sjælen, når den er værdig og 
virkelig ønsker at deltage I dette åndelige måltid. Hvorfor 
kommer vi ikke allesammen? Hvorfor kommer vi ikke regel- 
mæssigt til nadvertjenesten og indtager disse symboler 
og udfører den højeste gudsdyrkelse, vi kan øve over for 
vor Fader i hans elskede Søns navn? Det er, fordi vi ikke 
påskønner den. Det er, fordi vi ikke føler behovet for denne 
velsignelse, eller det er måske, fordi vi føler os uværdige 
til at indtage disse symboler. 

Der er noget ved dette løfte, som jeg gerne vil gøre op- 
mærksom på. Lad mig citere nogle skriftsteder, fordi vi 
ikke bare ønsker, at vore drenge og piger, vore brødre og 
søstre, skal komme til nadverbordet og spise disse sym- 
boler, men vi ønsker, at de skal være værdige dertil, for I 
har allerede hørt citeret fra skriften, at hvis vi spiser og 
drikker uværdige, så spiser og drikker vi til vor egen sjæls 
forbandelse. Her er, hvad Herren sagde: 
„Før de tager nadveren . . . skal medlemmerne gennem 
gudelig vandel og omgang vise for kirken og for ældsterne, 
at de er værdige dertil og udvise gerninger og tro i over- 
ensstemmelse med den hellige skrift og vandre i hellighed 
for Herren." (L.&P. 20:68-69) 

Og lad mig også læse fra Paulus: ,,l kan ikke både drikke 
Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke både have del 
i Herrens bord og i onde ånders bord."(1. Kor. 10:21) 
Og også fra en hellig skrift: ,,l skal ikke med vidende og 
vilje give.nogen lov til uværdigt at spise og drikke af mit 
kød og blod, når det bliver uddelt; 



thi den, der spiser og drikke mit kød og blod uværdigt, 
spiser og drikker til sin sjæls fordømmelse; derfor, dersom 
I ved, at et menneske er uværdigt til at spise og drikke 
af mit kød og blod, skal I forbyde ham det." (3. Nephi 
18:28-29) 

Og endnu et skriftsted til en profet fra vor tid: „Den, der har 
overtrådt, skal ikke deltage deri, førend han har gjort for- 
soning." (L.&P. 46:4) 

Jeg tror, at nogle af os måske er skamfulde ved at komme 
til nadverbordet, fordi vi føleros uværdige og er bange for 
at spise og drikke disse hellige symbolder til vor egen 
fordømmelse. Og derfor ønsker vi, at enhver sidste dages 
hellig vil komme til nadverbordet, fordi det er stedet for 
selvransagelse, for undersøgelse af os selv, hvor vi kan 
lære at rette vor kurs ind og at sætte vort liv i orden og 
bringe os i harmoni med kirkens lære og vore brødre og 
søstre. Det er dér, hvor vi bliver vore egne dommere. 
Der kommer måske tilfælde, hvor kirkens ældster med 
rette kunne sige til én, som er i overtrædelse, og som er 
ved at række hånden ud for at indtage disse symboler: „Du 
bør ikke gøre det, før du har genoprettet det, du har for- 
brudt", men sædvanligvis vil vi være vore egne dommere. 
Hvis vi er retteligt instruerede, vil vi vide, at det ikke er 
vores ret at indtage disse symboler på Herrens kød og blod 
i synd, i overtrædelse, eller når vi har såret andre og er 
fuld af dårlige følelser over for vore brødre og søstre. Ingen 
går fra denne kirke og bliver apostat på en uge eller på 
en måned. Det er en langsom proces. Det, der virkelig giver 
sikkerhed for hver eneste mand og kvinde, er, at vise sig 
ved nadverbordet hver eneste sabbatsdag. Vi kan ikke 
komme ret langt bort på én uge — ikke så langt væk, at vi 
ikke ved selvransagelsesprocessen kan rette det forkerte, 
vi måske har gjort. Hvis vi afstår fra at deltage i nadveren, 
fordømmer os selv som uværdige til at modtage disse 
symboler, vil vi ikke længe kunne holde det ud, og jeg er 
sikker på, vi snart ville få omvendelsens ånd. Vejen til nad- 
verbordet er sikkerhedens sti for sidstedages hellige. 
Jeg har sagt, at jeg tror, vi bliver borte fordi vi måske ikke 
indser, hvilken velsignelse nadveren er. Jeg gad vide, om 
vi nogensinde i dette jordeliv vil forstå værdien af det helli- 
ge og velsignede, som Herren har indstiftet i denne kirke 
til dens åndelige vækst og velfærd, og især denne ene 
ordinanse, der ledsages af visse lovende velsignelser, som 
intet menneske kan give, og som Herren alene kan mani- 
festere til sine børn! 

Der står skrevet: Således elskede Gud verden, at han lod 
sin Søn den enbårne dø for verden, for at enhver, som tror 
på ham, ja, og holder hans bud, skal have evigt liv (Se 
Johs. 3:16). Men dette hellige offer kræver ikke så meget 
af os — alle disse strålende privilegier er givet os frit, og 
det får mig til at tænke på noget, som en af vore store for- 
fattere har sagt. Det lyder nogenlunde således: „Ved djæ- 
velens fødder sælges alt. Enhver værdiløs genstand er 
sin vægt værd i guld" (J. R. Lowell: „Vision of sir Laun- 
fal"). 

Det er kun himmelen, som foræres bort, og det er kun 
Gud alene, man kan anmode om denne gave. Selvom vi 
måske intet giver for denne soning og dette offer, har det 




ikke desto mindre kostet nogen noget, og jeg elsker at 
tænke på, hvad det kostede vor himmelske Fader at give os 
sin elskede Søn, vor Faders værdige Søn, som elskede ver- 
den så meget, at han gav sit liv for at frelse den, for at 
frelse os og give os åndelig næring, mens vi vandrer i 
dette liv og gør os parate til at indtræde i de evige ver- 
dener og dér være sammen med ham (L.&P. 132:55). 
Når jeg læser beretningen om Abraham, som skulle ofre 
sin søn Isak, tro jeg, at vor Fader prøver at fortælle os, 
hvad det kostede ham at give sin søn til denne jord. I 
husker historien om, hvorledes Abrahams søn fødtes efter 
mange års venten, og hvorledes han blev betragtet af sin 
ærværdige fader Abraham som mere dyrebar end 
alle hans andre besiddelser, og at Abraham midt i al sin 
glæde blev befalet at ofre sin eneste søn til Herren. Han 
adlød. Kan I forestille jer, hvordan Abraham følte ved 
denne lejlighed? I elsker jeres søn lige så højt, som Abra- 
ham gjorde. Måske dog ikke helt så højt, som Abraham 
gjorde på grund af de særlige omstændigheder, men hvad 
tror I, han tænkte, da de skulle rejse og sagde farvel til 
mor Sara? Hvad tror I, han følte, da han så Isak sige farvel 
til sin mor for at rejse i tre dage til et udpeget sted, hvor 
ofret skulle gives? Forestil jer, at det næsten var umuligt 
for fader Abraham at skjule sin sorg og smerte ved afske- 
den, men han og hans søn rejste alligevel trofast de tre 
dage mod det udvalgte sted, og Isak bar brændet, som 
skulle bringes til ofringen. De to andre, som var med dem, 
fik besked på at blive tilbage, mens Abraham og hans søn 
gik op på bjerget. 

Så sagde drengen til sin far: „Hvorledes, Fader? Her er 
ilden og brændet, men hvorer dyret til brændofret?" 
Det må have gået fader Abraham lige til hjertet at høre den 
oprigtige og tillidsfulde søn sige: ,,Du har glemt offeret!" 



Idet han så på ynglingen, den forjættede søn, kunne den 
stakkels far kun sige: „Gud vil selv udse sig dyret til 
brændofret, min søn!" 

Sammen gik de op på bjerget, sammen samlede de sten og 
lagde brændet på dem. Så blev Isak bundet på hænder og 
fødder og lagt på brændet oven på alteret. Jeg formoder, 
at Abraham, som enhver anden far ville have gjort, har 
givet sin søn et farvelkys og en velsignelse, og at hans 
sjæl i denne stund må have været ude af sig selv af for- 
tvivlelse ved at tænke på, at hans søn skulle dø ved sin 
egen fars hånd. Alt blev udført, indtil det kolde stål glimte- 
de i solen, og hånden, som skulle udgyde livsblodet, blev 
løftet. Men så sagde en Herrens engel: „Det er nok." 
Vor himmelske Fader gennemgik alt dette og endnu mere, 
for i hans tilfælde blev hånden ikke standset. Han elskede 
sin Søn, Jesus Kristus, mere end Abraham elskede Isak, 
for vor Fader havde sin Søn, vor Frelser, i de evige ver- 
dener. Denne Søn var trofast og sanddru gennem århun- 
dreder, havde opnået en placering i ære og herlighed, og 
Faderen elskede ham umådeligt, dog tillod han denne 
højtelskede Søn at stige ned fra sin ære og herlighed, hvor 
millioner hyldede ham, til jorden og en ringeagt, som det 
ikke står i menneskets magt at fatte. Han kom for at mod- 
tage spotten, mishandlingen og tornekronen (Johs. 19:2). 
Gud hørte sin Søns fortvivlede råb i ufattelig sorg og død- 
angst i Getsemane, hvor hans legemes porer efter sigende 
åbnede sig og svedte blod, medens han råbte: „Fader, om 
du vil, så tag denne kalk fra mig!" (Luk. 22:42). 
Jeg spørger jer, hvilken far og mor i denne verden kunne 
blive ved med at høre på deres børns fortvivlede skrig, 
uden at komme dem til undsætning? Jeg har hørt om 
mødre, som uden at kunne svømme, har kastet sig i en 
hvirvlende strøm for at redde deres druknende barn; 



mødre, som er styrtet ind i brændende bygninger for at 
redde dem, de holdt af. Vi kan ikke blive ved med at høre 
på disse skrig, uden at de rører ved vore hjerter. Herren 
har ikke givet os det uundgåelige, men han har magten 
til at frelse, og han elskede sin Søn og kunne have reddet 
ham. Han kunne have befriet ham for hobens forhånel- 
se. Han kunne have reddet ham, da tornekronen blev sat 
på hans hovet. Han kunne have befriet Sønnen, da han 
hængende mellem de to røvere blev latterliggjort med: 
,, Frels nu dig selv og stig ned af korset! Andre har han 
frelst, sig selv kan han ikke frelse." (Mark. 15:30-31). Alt 
dette hørte Faderen. Han så Sønnen blive dømt; han så 
ham slæbe korset gennem Jerusalems gader og besvime 
under dets vægt. Han så tilsidst Sønnen på Golgata; han 
så hans legeme udstrakt på trækorset; han så naglerne 
blive drevet gennem hænderne og fødderne, og slagene, 
som gennembrød huden og sønderrev kødet og udgød 
hans Søns livsblod. Alt dette så han. 

I vor Faders tilfælde blev kniven ikke standset, men den 
faldt og udgød hans elskede Søns livsblod. Hans Fader 
så til i sorg og fortvivlelse over sin elskede Søn, indtil det 
øjeblik kom, da selv vor Frelser i fortvivlelse råbte: „Min 
Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" (Mark. 15:34). 
I dette øjeblik kan jeg forestille mig, at vor kære Fader, 
som bag sløret har været vidne til denne dødskamp, ikke 
har kunnet udholde det længere. Som moderen, der sagde 
farvel til sit døende barn, måtte gå ud af værelset, for ikke 
at overvære de sidste krampetrækninger, har han bøjet 
hovedet og søgt tilflugt et eller andet sted i sit store uni- 
vers, fordi hans hjerte næsten var ved at briste af kær- 
lighed til denne Søn. Åh, i det øjeblik, hvor han kunne have 
frelst sin Søn, takker og priser jeg ham, fordi han ikke 
svigtede os, fordi han ikke kun tænkte på den kærlighed, 
han nærede til sin Søn, men også på den kærlighed, han 
nærede til os. Jeg priser ham, fordi han ikke greb ind, og 
fordi hans kærlighed til os gjorde det muligt for ham at 
udholde at se sin Søns lidelser og tilsidst overgive vor Frel- 
ser og Forløser til os. Uden ham, uden hans offer, skulle 
vi være forblevet her og ville aldrig blive kronet med her- 
lighed i hans nærvær. Dette er, hvad det kostede vor Fader 
i Himmelen at give os sin Søn. 

Hvordan påskønner jeg den gave? Hvis jeg blot vidste, 
hvad det kostede vor Faderat give sin Søn, hvis jeg blot 
vidste, hvor vigtigt det var, at jeg skulle modtage den Søn, 
og at jeg skulle modtage det åndelige liv, der kommer fra 
den Søn, er jeg sikker på, at jeg altid ville være tilstede ved 
nadverbordet for at ære den gave, der er givet os. For jeg 
forstår, at vor himmelske Fader er en nidkær Gud — 
nidkær hvis vi skulle ignorere, glemme eller bagatellisere 
hans største gave til os. 

Jeg ved, at ingen mand eller kvinde nogensinde skal kom- 
me til at stå i vor himmelske Faders nærvær eller have 
forbindelse med Herren, Jesus Kristus, hvis de ikke ud- 
vikler sig åndeligt. Uden åndelig vækst vil vi ikke være be- 
redte til at komme ind i den guddommeliges nærvær. Jeg 
har behov for nadveren. Jeg har behov for at forny mine 
pagter hver eneste uge. Jeg har behov for de velsignelser, 
der kommer med og ved den. Jeg ved, at det, jeg talerom, 



er rigtigt. Jeg bærer vidnesbyrd for jer, at jeg ved, Herren 
lever. Jeg ved, at han ydede dette offer og denne forsoning. 
Han har givet mig en forsmag på dette. 
Jeg mindes en oplevelse, jeg havde for to år siden, som 
vidnede for mig om virkeligheden af hans død, hans kors- 
fæstelse og hans opstandelse. Det vil jeg aldrig nogen- 
sinde glemme. Jeg giver jer unge mænd og kvinder dette 
vidnesbyrd i aften; ikke for at virke triumferende, men af et 
ydmygt og taknemmeligt hjerte. Jeg ved, at Herren lever, 
og jeg ved, at mennesket gennem ham kan blive frelst, og 
at vi ikke kan tillade os at overse dette velsignede offer, 
som han har givet os til hjælp for vor åndelige udvikling, 
så vi kan berede os til at komme tilbage til ham og blive 
retfærdiggjort. 

På Fort Peck, indianerreservatet, skulle jeg engang udføre 
noget missioneringsarbejde sammen med nogle brødre. 
Medens vi arbejdede blandt indianerne og søgte Herrens 
inspiration angående nogle specielle beslutninger, som 
vedrørte vort arbejde dér, og modtog et svar, der gik ud 
på, at vi gjorde det i henhold til hans vilje, drømte jeg en 
nat, at jeg befandt mig i det hellige tempel. Efter at have 
tilbragt nogen tid i bøn og glæde, fik jeg at vide, at jeg 
kunne få lov til at komme ind i et af værelserne, hvor jeg 
ville møde et herliggjort væsen. Da jeg kom ind af døren, 
så jeg, siddende på en platform, det mest vidunderlige 
væsen, jeg nogensinde havde set eller forestillet mig 
kunne eksistere nogetsteds i verden. Da jeg nærmede mig 
for at hilse, rejste han sig og gik frem mod mig med ud- 
strakte arme, og med et smil hviskede han blidt mit navn. 
Selv om jeg skulle blive en million år gammel, vil jeg aldrig 
glemme det smil. Han tog mig i sine arme og kyssede mig, 
omfavnede og velsignede mig, indtil marven i mine knogler 
syntes at ville smelte. Til slut knælede jeg ned for hans 
fødder, og da jeg badede dem med mine tårer og kys, så 
jeg naglemærkerne i fødderne på denne vor verdens Frel- 
ser. Den følelse, som jeg havde i hans nærhed, som holder 
alle ting i sine hænder, ved at mærke hans kærlighed, 
hans hengivenhed og hans velsignelser, var så vidunderlig, 
at jeg ville give alt, hvad jeg er og håber at blive, for at få 
den følelse igen, som jeg her havde fået en forsmag af. 
Gå til dit nadverbord. Åh, det er et velsignet privilegium, 
som jeg nu fryder mig over, og jeg ved, jeg ville skamme 
mig over at stå i hans nærvær og prøve at komme med en 
undskyldning for ikke at havde holdt hans befalinger og 
æret ham ved at bære vidnesbyrd over for min Fader og 
over for mennesker, at jeg tror på ham, påtager mig hans 
velsignede navn, og at jeg lever ved og gennem ham ån- 
deligt. 

Hvis jeg kan få vore drenge og piger til at føle behovet 
for dette, vil de være at finde ved nadvermødet, og vi vil 
være der. Jeg ser ikke mere Jesus på korset. Jeg ser ham 
ikke med panden gennemstukket af torne eller hans hæn- 
der sønderrevet af naglerne. Nej, jeg ser ham smilende 
med udstrakte hænder, sigendetil os alle: „Kom til mig!" 
Lad os gå til ham på det bestemte tidspunkt. Lad os tage 
vore børn med os og gennem vor trofasthed finde alle de 
velsignelser, der hører til den hellige adlydelse af denne 
hellige ordinanse — vores for tid og evighed. 



Mormonoptegnelser 



Den aften stjernerne kom nær 



AF CORINA N. BASS, Argentina 



Som barn havde jeg en stærk tro på Herren. Jesus var lige 
så virkelig for mig som min far og min mor, og hver eneste 
jul varen tid med yb mening og skønhed for mig. Nætterne 
var fyldt med herlighed, og jeg begyndte at lede efter 
,, julestjernen" allerede omkring den første december. 
Mangen en aften gik jeg udenfor og stirrede op i sommer- 
himlen {på den sydlige halvkugle falder julen midt om som- 
meren), og jo mere jeg søgte, des nærmere syntes stjer- 
nerne at komme jorden, og min sjæl overvældedes af kær- 
lighed til denne baby, hvis fødsel fyldte mig med forun- 
dring. 

Men i 14 årsalderen, da jeg var forundret over, hvad der 
forekom mig at være modsætninger i hans personlighed, 
begyndte jeg at søge efter Gud — søgte med timelige 
midler. Efter at have læst Sankt Thomas Aquinas^), Im- 
manuel Kant^), Jaime Luciano Balmes^, David Hume 4 ), 
Sankt Augustine 5 ), Friedrich Wilhelm Nietzsche^), Arthur 
Schopenhauer 7 ), René Descartes^), Søren Kierkegaard^), 
og mange andre mestre i rationalisme — og efter at have 
omgåedes ateistiske venner — fastslog jeg, at Gud var en 
myte, skabt af mennesker for at berolige dem i en mystisk 
verden, som er fuld af rædsler og fænomener, som er en 
udfordring til deres begrænsede forståelse. 
Jeg skiftede Gud ud med fysik. Her var den ultimative 
videnskab: Alle menneskenes gåder ville efterhånden blive 
løst gennem fysikken. Men noget nagede mig stadig. Da 
jeg talte med en barndomsven, fortalte jeg ham, at jeg 
havde fundet de logiske svar på de fleste af de spørgsmål, 
jeg havde haft med hensyn til skabelsen; der var kun ét lille 
problem tilbage, som jeg ikke kunne klare: Hvor var livs- 
gnisten oprindelig kommet fra? Hvad havde antændt den? 
Min ven svarede venligt: ,,Der kan du se, hvor stor Herren 
er. Du kan finde et tusinder årsager til at fornægte 
ham, og så sætter han alligevel et stop for din logiske 
tankegang med bare en enkelt lille ting!" Det var noget at 
tænke på, men jeg afviste det. 

Og så skete det en dag, at en af mine venner fortalte mig, 
at ,,to amerikanere" underviste en ,,samtale"-klasse i Det 
britiske Institut. Af ren og skær nysgerrighed gik jeg der- 
hen. Da den ene af dem udtalte, at alle verdens problemer 
ville blive løst, hvis alle havde sand tro på Gud, brød jeg 
ud i latter. Disse missionærer, for det var de, måtte være 
de mest naive og ubelæste fyre, jeg nogensinde havde 



truffet, men jeg fortsatte med at komme i deres klasse, 
bare for at genere dem. 

Efter et stykke tids forløb indbød de klassen til en „ung- 
doms-fest", og også dér gik jeg hen, igen af ren nysger- 
righed. Alle og enhver havde det skønt, selvom der ikke 
var spiritus og cigaretter, men jeg gik derfra med en mær- 
kelig urolig følelse. Senere gik jeg derhen igen, og før jeg 
rigtig vidste af det, var jeg involvoret i deres forberedel- 
ser til en julefest. Jeg tegnede individueller indbydelse- 
skort for samtlige medlemmer i grenen, skrev et digt til 
juleprogrammet, lavede dragter og malede bagtæppet til 
krybbe-sceneriet. Men jeg kunne bestemt ikke sige, hvad 
det var, der motiverede mig dertil. 

Mine venner var forbløffede, min søster var rasende, og 
min mor var helt forvirret. 

Og så var der i sidste øjeblik nogen, der bestemte, at jeg 
skulle spille rollen som Maria, Jesu moder. Og dér, på 
en helt igennem hjemmelavet scene, mere ydmyg end 
jeg nogensinde havde følt mig og med en temmelig gam- 
mel dukke i armene, stak dette mig i hjertet, som intet 
andet havde gjort i alle disse år. jeg var helt overbevist 
om, at hvis jeg vendte mig og så ud af det ,, vindue", 
som jeg havde malet, ville jeg se stjernen, jeg ville se 
Betlehems høje. Jeg vovede ikke at sige noget til nogen, 
men da jeg den aften gik ud af kirkebygningen, syntes jeg, 
at stjernerne var så nærved, at jeg kunne nå dem, hvis blot 
jeg strakte mig efter dem. 

Selvom missionærlektierne ikke intellektuelt var nogen 
udfordring til mig, følte jeg mig tvunget til at fortsætte 
med dem. Og da jeg læste Mormons Bog, vidste jeg, at 
Selvom missionærlektierne ikke intellektuelt var nogen 
udfordring til mig, følte jeg mig tvunget til at fortsætte 
med dem. Og da jeg læste Mormons Bog, vidste jeg, at 
den var sand. To år senere fik jeg i en patriarkalsk vel- 
signelse at vide, at ,,. . . din Fader . . . tillod dig at be- 
holde en erindring om dit liv ved hans side ... så du blev 
i stand til at genkende hans stemme, da du hørte den 
igen." Og da kendte jeg svarene på alle mine spørgsmål: 
at Gud lever i al sin majestæt og magt, og at den hånd, 
der „leder og styrer stjernernes gang", er den hånd, der 
rørte et stædigt hjerte på den lille scene i Quilmes-grenen 
i Argentina Buenos Aires Østmission, som nu hører til 
Qu i I mes staven. 



1 ) Ital iensk teolog , 1 225-1 274 

2) Tysk filosof, 1724-1804 

3) Spansk f i losof , 1 81 0-1 848 

4) Skotsk filosof og historiker, 1711-1776 

5) Kristen teolog, 354-430 

6) Tysk filosof, 1844-1900 

7) Tysk filosof, 1788-1860 

8) Fransk filosof og matematiker, 1596-1650 

9) Dansk filosof, 1813-1855 



To timer fra kirken 



AFSACHIKOHOTTA 

Førsterådgiver i distrfktets hjælpeforening 

Nagoya første gren, Japan Nagoya Mission 



Før min mand og jeg giftede os, enedes vi om, at kirken 
var det vigtigste i vor tilværelse, og at vi ville bruge vor tid 
og de talenter, vi måtte have, i kirkens tjeneste. Som det 
kom til at gå, viste det sig at være lettere sagt end gjort. 
Efter at vi var blevet gift, måtte vi flytte til en lejlighed, der 
lå nok så langt fra kirkebygningen. At køre på cykel til 
jernbanestationen, køre med toget til den næste by og 
derpå med bus til kirken, tog halvanden time. Og hvis jeg 
kom for sent til det første tog og måtte vente til det næste, 
ville turen selvfølgelig tage mig mere end to timer. Det 
gjorde det vanskeligt for grenspræsidenten at give mig en 
opgave. Desuden blev min mand, efter at vi havde været 
gift i tre måneder, meget syg og indlagt på hospitalet. Så 




jeg måtte tage arbejde for at forsørge os. Hver dag besøgte 
jeg efter arbejdet min mand på hospitalet og prøvede ba- 
gefter at komme i kirken, men der var simpelthen ikke 
timer nok i døgnet. 

Dette bekymrede mig, og jeg vidste, at hvis vi boede noget 
nærmere, ville jeg være i stand til at påtage mig en kaldel- 
se i kirken. Men grundene i nærheden af kirkebygningen 
var meget dyre, og vi kunne slet ikke få råd til at leje os 
ind i så eksklusivt et område og selvfølgelig slet ikke at 
købe et hus dér. Logisk måtte jeg fastslå, at det var umu- 
ligt, men i skriften siges det, at „fordi I altid beder, hører 
jeg" (se Lukas 18:1-7). Derfor bad jeg uophørligt. Jeg vidste 
ikke, hvordan Herren kunne besvare et så urimeligt forlan- 
gende: jeg blev blot ved at bede. Kort tid derefter beslutte- 
de min onkel, hvis hus lå kun 13 minutter fra kirkebygnin- 
gen, pludselig at ville flytte, og han tilbød os sit smukke 
hus. Jeg vidste, at min bøn var blevet hørt. Vi var så lykke- 
lige; for endelig kunne vi komme til at arbejde i kirken. 
På det tidspunkt var min mand blevet udskrevet fra hospi- 
talet, og vi var bedre i stand til at passe vore møder som 
en familie. 

Efter at vi var flyttet, offentliggjorde kirken planerne om 
at bygge en kirke i Nagoya, og alle begyndte at tage 
overarbejde for at tjene penge til byggefondet. Kort deref- 
ter besluttede min mand og jeg os til at starte vor egen 
virksomhed — et bageri. Men igen, vi havde kun lidt kapi- 
tal. Vi havde brugt alle vore opsparede penge til at begyn- 
de denne forretning, og vi brugte hele min indtægt til at 
leve for. Vi vidste ikke, hvordan vi kunne hjælpe med at 
opbygge byggefondet, især da jeg nu var i omstændig- 
heder og ikke meget længere ville være istand til at arbej- 
de. Skønt min mands virksomhed var voksende, havde vi 
ikke nok til at leve af, betale byggefond og berede os til 
den lilles ankomst. Jeg arbejdede længe nok til at få min 
årsbonus, og lagde den til side til at betale for fødselsom- 
kostningerne. Det var alt, hvad vi havde. 
En aften ringede grenspræsidenten til os og fortalte, at de 
blot manglede en lille smule i byggefondet, og han bad os 
hjælpe. De eneste penge vi havde var dem, der var beregnet 
til babyen, der snart skulle fødes. Og da det var alt, hvad 
vi havde, var det også alt, vi kunne give, den aften bragte 
vi pengene hen til grenspræsidenten. Det var lige akkurat 
nok til at nå det beløb, som vores gren havde fået til 
opgave at skaffe. 

Vi bekymrede os derefter ikke om, hvordan vi skulle skaffe 
penge til at betale for fødselsomkostningerne. Vi vidste, 
at Herren ville sørge for os. Selvfølgelig spekulerede jeg 
lidt, men når jeg gjorde det, var det altid med fred i sin- 
det. 

Næste måned var min mand ansat i en stilling, som vi end 
ikke anede eksisterede. Med hans løn i det arbejde ville vi 
have nok til at betale hospitalsregningen, når barnet var 
født. Gud siger, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, og derefter 
må vi overlade resten til ham. Jeg ved, at det er rigtigt. 

,,M køre på cykel til jernbanestationen , køre med toget 
til den næste by og derpå med bus til kirken, tog halvan- 
den time. " 



8 



Til minde om 



ÆLDSTE 



::::;:!::;' 



ilt 



: 

".■:■.":.: ' 




HUGH B. BROWN 



„Mænd som Hugh B. Brown er ikke 
bare tilfældigheder. De er i den san- 
deste betydning skæbnens børn", 
sagde præsident Spencer W. Kimball, 
da han sluttede begravelseshøjtide- 
ligheden for ældste Brown, den 5. 
december 1 975 i Salt Lake Tabernakel . 
Ældste Hugh B. Brown, medlem af De 
tolvs Råd, døde i en alder af tooghalv- 
fems i LDS-hospitalet tirsdag den 2. 
december efter lang tid sygdom. 
Ældste Browns nevø, præsident N. 
Eldon Tanner af Det første Præsident- 
skab, erklærede, at „foruden mine 
forældre har ingen mand haft større 
eller mere betydelig indflydelse på 
min tilværelse end onkel Hugh Brown 
... jeg vil for evigt være taknemmelig 
for hans indsigtsfulde vejledning og 
hans gode eksempel for mig gennem 
hele mit liv. 

Jeg har kendt ham intimt i hans hjem, 
før han blev gift, hvor han var en loyal 
og hengiven søn. Og jeg har kendt 



ham i hans eget hjem som en venlig 
og kærlig ægtemand og fader." 
Ældste Marvin J. Ashton af De tolvs 
Råd, som var missionær i England, da 
broder Brown præsiderede dér, talte 
også og sagde: ,,l sin tale var han 
veltalende i enkelthed. I livet var han 
altid korrekt og alligevel let at tale 
med. Han var kultiveret, men ikke be- 
grænset. Bestemt, men venlig. Mo- 
dig, men alligevel venlig og altid op- 
løftende med en skøn forståelse og en 
ubetalelig sans for humor." 
Helligånden hjalp ældste Brown med 
at fastlægge sin egen guddommelige 
skæbne, og han stolede på dens 
tilskyndelser hele livet igennem. En 
sådan manifestation forekom i 1900, 
da han var sytten år gammel og boede 
i Cardston. Ved en bryllupsfest, der 
blev holdt i hans forældres hjem, var 
der også en tolvårig pige, hvis kæle- 
navn var „little Ziny", sammen med 
sin mor. Broder Brown fortalte se- 



nere: „Hun var en lille pige . . . med 
gyldne lokker hængende ned over 
skuldrene. Jeg var dybt imponeret, da 
hun genert stod ved siden af sin mor 
og læste et digt højt. Jeg vendte 
mig om mod min mor og sagde: „En 
dag vil jeg gifte mig med den pige!". 
„Godt", svarede hun. „Det håber 
jeg, du gør!" Han sagde selvfølgelig 
ikke noget til Zina Card, da de ikke 
tidligere var mødtes, og han sagde 
heller ikke noget til hende før fem 
år senere, da han vendte hjem efter sin 
mission. 

En anden interessant og magtfuld 
manifestation af Ånden kom, mens 
han var på mission i Europa. 
Heber J. Grant, præsident over den 
europæiske mission, gav ældste 
Brown til opgave at arbejde i Norwish 
konference i universitetsbyen Cam- 
bridge. — Pøbelen havde drevet det 
sidste par ældster ud af byen, og æld- 
ste Brown blev ladt tilbage dér uden 

9 



partner efter den førstedag. Han sag- 
de, at han følte situationens barske 
virkelighed — en ung, uerfaren og 
ulærd cowboy fra Canada her i 
Cambridge — og efter uden noget 
tegn på held at have ringet på dørene i 
flere dage, var han overbevist om, at 
det havde været forkert at sende ham 
hertil. Han vendte skuffet tilbage til 
sit logi. Den aften besøgte en mand 
ham og forklarede, at han og seksten 
andre familier havde forladt The 
Church of England en uge tidligere, 
fordi de ikke længere troede, at den 
var sand. Hele den uge havde de bedt 
til Herren om at sende dem en ny 
præst. Da manden havde fundet en 
traktat, som ældste Brown havde 
efterladt et sted, følte han, at deres 
bønner var blevet besvaret. „Jeg er 
kommet for at spørge Dem", sagde 
manden, „om De imorgen vil komme 
til mit hjem og blive vores nye præst". 
Ældste Brown accepterede men følte 
sig bange og uforberedt. Han havde 
endnu aldrig overværet noget møde i 
missionsmarken. Han havde ingen er- 
faring. Men han havde ,,en rodfæstet 
tro på, at Gud ville hjælpe mig gen- 
nem det", og han begyndte øjeblik- 
kelig at faste og bede. Da mødetiden 
endelig kom, var han, som han siger 
,, angst til døden". Han begyndte 
mødet med at synge ,,0, min Fader", 
og derpå bad han dem alle knæle sam- 
men med ham i bøn. ,,Da jeg udtalte 
Guds navn, forsvandt al min frygt, al 
bekymring, og jeg var overbevist om, 
at han ville tage styret, hvad han også 
gjorde på mirakuløs måde." 
Ældste Brown forklarede, at han talte 
i femogfyrre minutter med en følelse 
af, at ,, Herren talte til dem gennem 
mig". Ved slutningen af mødet bar de 
tilstedeværende vidnesbyrd om, at 
han havde fortalt dem sandheden, den 
sandhed, som de havde søgt efter. I 
løbet af tre måneder blev hver eneste, 
han havde talt til den aften, døbt ind i 
kirken. 

En anden oplevelse gjorde et stærkt 
indtryk på ældste Brown under hans 
mission. En særlig sygdom ramte 
ældste Brown, og selvom der endnu 
varet år tilbage af kaldelsen, foreslog 
præsident Grant ham en hæderlig 
afløsning som missionær, for at æld- 
ste Brown kunne rejse hjem og blive 



lægebehandlet. Han svarede med at 
forsikre præsident Grant, at en vel- 
signelse under hans hænder ville 
sikre, at han kunne fuldføre sin mis- 
sion ved godt helbred. Præsident 
Grants velsignelse medførte øjeblik- 
kelig helbredelse, og missionen fuld- 
førtes uden sygdommens tilbageven- 
den. Som resultat af deres bekendt- 
skab, kom ældste Brown til at glæde 
sig over et nært venskab med og stor 
respekt for præsident Heber J. Grant, 
et forhold, der bestod hele livet. 
Efter at være kommet hjem, erfarede 
ældste Brown, at den pige, han elske- 
de, var blevet forlovet med en anden. 
Han fortalte dette til sin stavspræsi- 
dent i Alberta, præsident E. J. Wood, 
som svarede: ,,Zina Card er en perle 
blandt kvinder. Jeg lover dig, at hvis 
du vil tage til Salt Lake til aprilkon- 
ferencen og fortælle hende, hvad du 
føler for hende, vil hun afbryde sin 
forlovelse, og I vil blive gift." Han 
gjorde, som stavspræsidenten fore- 
slog, og selvom han vendte tilbage fra 
konferencen, uden at der var afgivet 
noget løfte, blev de viet det følgende 
år, i 1908, af præsident Joseph F. 
Smith i Salt Lake tempel. 
Broder Browns liv blev også karakteri- 
seret af mod, beslutninger og store 
evner som leder. Hans stavspræsi- 
dentskab erkendte det, da de i 1912 
kaldte ham til en mission i Calgary, 
hvor han skulle tage militæruddannel- 
se forud for en opgave med at organi- 
sere et sidste dages hellige kontin- 
gent til de canadiske reserver. 
Det var blevet rapporteret i parlamen- 
tet i Ottawa, at mormonerne ikke var 
loyale og ikke ville støtte moderlandet, 
hvis der skulle udbryde krig i Europa. 
Et af parlamentets medlemmer fra 
Lethbridge i Alberta svarede, at mor- 
monerne var loyale, men at de ønske- 
de at blive ført af deres egne ledere. 
Præsident Wood kaldte Hugh B. 
Brown sammen med fire andre og bad 
dem gennemgå den nødvendige mili- 
tæruddannelse for at blive officerer. 
Hugh trænede hver uge i tre år og steg 
gennem graderne fra løjtnant til kap- 
tajn og tilsidst major. De udvalgte 
officerer organiserede en eskadron 
i Cardston og trænede som kavalleri 
i Calgary. Da krigen brød ud i 1914, 
blev han, sammen med de andre fire 



mormoner blandt officererne, bedt om 
at danne en eskadron til oversøiske 
riffelkompagni i 1915 og landede efter 
genoptræningen i Liverpool i 1916. 
Mens de var på vej til Liverpool, ud- 
brød der i Petawawa i Canada en revol- 
te blandt de 1500 soldater, hvoraf mor- 
mon-eskadron var en del. De hurtigt 
sammenkaldte officerer foreslog øje- 
blikkelig benyttelse af militærmagt for 
at undertrykke opstanden. Hugh argu- 
menterede herimod og gik ubevæbnet 
ind mellem de oprørske tropper. Han 
talte til dem i næsten to timer, ståen- 
de på et bord, taget fra et nærliggen- 
de telt. Situationen var tilstrækkelig 
alvorlig til, at den kunne have udviklet 
sig til regulært oprør, der ville have 
kostet menneskeliv. Imidlertid lod 
tropperne sig tilsidst berolige og 
vendte tilbage til deres telte. Hugh 
havde held med sig i den grad, at det 
ikke blev nødvendigt at rette formel 
anklage mod nogen af soldaterne. 
Efter krigen vendte broder Brown til- 
bage til sine jurastudier. Han fuldførte 
sine studier og opnåede ret til at prak- 
tisere i 1921. Senere flyttede han til 
Salt Lake City og blev dér kaldet til 
præsident over Granite stav. 
Ældste Brown blev af præsident 
Heber J. Grant kaldet til at præsidere 
over den britiske mission i 1937. Hans 
militære og juridiske indsigt må have 
været af stor værdi i denne kaldelse, 
der medførte, at han, da den anden 
verdenskrig brød ud, var den, der 
måtte lede evakueringen af mis- 
sionærer fra England og andre natio- 
ner i Europa. 

Han underviste i religion ved Brigham 
Young University fra 1946 til 1950, da 
han blev præsident for et olieud- 
vindingskompagni i Alberta i Canada. 
Han tjente i den stilling nok til at til- 
bagebetale en gæld, han havde på- 
draget sig under en livslang tjeneste, 
hovedsageligt i kirkelige kaldelser. 
Selvom arbejdet i Canada var spæn- 
dende, var det på dette tidspunkt af 
broder Browns liv, at han oplevede 
tilværelsens bølgedal. Skønt hans 
familie kunne glæde sig overgodt hel- 
bred, var han ikke sikker på, hvad Her- 
ren ønskede af ham i den tilbage- 
værende del af livet her på jorden : 
,,l oktober 1953 befandt jeg mig oppe 
i den canadiske del af Klippebjergene, 



10 



dirigerende boring efter olie. Til trods 
for, at min familie var ved godt helbred 
og godt mod, og jeg tjente godt, var 
jeg dybt bekymret og nedbøjet. En 
tidlig morgen gik jeg op i bjergene og 
talte med Herren i bøn. Jeg fortalte 
ham, at selvom det så ud til, at jeg 
ville blive velhavende som følge af mit 
olie-eventyr, håbede jeg, at han ville 
afbryde dette, hvis det efter hans 
visdom ikkevillevære godt for mig og 
min familie. 

Den aften kørte jeg hjem fra lejren i 
bjergene til Edmonton, stadig ånde- 
ligt nedtrykt og urolig. Uden at spise 
aftensmad gik jeg alene ind i sove- 
værelset efter at have bedt min hustru 
lægge sig til ro i et andet værelse, for- 
di jeg var klar over, at det ville blive 
en hvileløs nat for mig, og at hun 
ikke kunnevære tjent med at blive for- 
styrret af mig. Hele natten kæmpede 
jeg mod den onde. Jeg var besat af 
ønsket om at måtte blive udslettet af 
tilværelsen. Jeg tænkte ikke på at 
begå selvmord, men jeg ønskede, at 
Herren ville finde udvej for mig til at 
ophøre at eksistere. Værelset var fyldt 
af mørke, og der herskede en rigtig 
ond ånd, der var så håndgribelig, at 
jeg næsten blev opslugt af den. Ved 
tre-tiden om morgenen kom min kone 
ind, efter at hun havde hørt mig gå 
omkring i værelset, og spurgte, hvad 
der var i vejen. Efter at hun havde 
lukket døren bag sig, sagde hun: 
„Men, Hugh, hvad erdet, der er herin- 
de?" og jeg svarede: ,,Det er Satan!" 
Vi tilbragte resten af natten sammen, 
meget af den på knæene. Da jeg 
næste morgen var kommet til kon- 
toret, hvor jeg var alene, fordi det var 
lørdag, knælede jeg påny i bøn og bad 
om befrielse fra denne onde ånd. 
Og jeg følte en fredfyldt ånd komme 
over mig. Jeg ringede til min kone og 
fortalte hende det. 

Da jeg sent den aften var i bad, rin- 
gede telefonen, og min kone tog den. 
Hun råbte til mig: ,,Det er Salt Lake 
City i telefonen." Da jeg tog den, hørte 
jeg en stemme, der sagde: ,,Det er 
David O. McKay, der taler. Herren øn- 
sker at du skal bruge resten af dit liv 
i tjeneste for kirken. De Tolvs Råd har 
lige indstillet, at du skal overtage 
afdøde Stayner Richards plads og 
blive assistent til De Tolv." 



Skønt Mor og jeg havde tilbragt en 
søvnløs nat, og det var så sandelig en 
frygtelig nat, blev vi også den næste 
nat oppe i frydefuld glæde over, at 
Herren ville strække sig så vidt at 
hjælpe os i vor prøvelses time." 
Beretningen om broder Browns kamp 
med den onde og efterfølgende kal- 
delse er ikke meget ulig den kamp, 
som Joseph Smith havde umiddelbart 
før hans første syn. Sådanne kampe 
kommer uden tvivl for mange åndelige 
ledere. 

Ældste Brown virkede som assistent 
til De tolvs Råd indtil 1958, da han 
blev opretholdt som medlem af det 
samme råd. I 1961 blev han af præsi- 
dent David O. McKay kaldet til råd- 
giver i Det første Præsidentskab, 
hvor han tjente sammen med præsi- 
denterne J. Reuben Clark, jr. og Henry 
Moyle. Han blev opretholdt som an- 
denrådgiver efter præsident Clarks 
død og som førsterådgiver, efter at 
præsident Moyle var død. Han tjente 
sammen med præsident Tanner indtil 
præsident McKays død i januar 1970, 
hvorefter han vendte tilbage til sit 
elskede kvorum af De tolv Apostle. 
I det meste af sit liv som landmand, 
canadisk cowboy, missionær, soldat 
advokat, professor, forretningsmand 
og kirkeleder, har Hugh B. Brown ved 
sin side haft en kvinde, der har været 
mindst lige så stærk, og efter hans 
egen indrømmelse mere følsom over 
for Ånden, og lige så åndfuld og hen- 
given som han selv. 
Kirkelige kaldelser medførte, at de 
ofte måtte være borte fra hinanden i 
lange perioder. Af den grund levede 
søster Brown et helt liv i adskillelse 
fra sin mand og med afbrudte karriere 
og økonomisk pres. Hun måtte også 
gennemleve alvorlige sygdomme hos 
sine forældre og børn og hendes 
førstefødte søns død som flyver, da 
han blev skudt ned over Atlanterhavet 
under anden verdenskrig. 
Zina Young Card, hvis bedsteforældre 
var Brigham Young og Zina Hunting- 
ton, og datter af Cardstons grund- 
lægger, levede op til sin arv. Søster 
Brown gik i døden forud for sin mand 
i december 1974. 

Nu fortsætter den kærlighedshistorie, 
der i hvert fald fra den ene side be- 
gyndte, da hun blev tolv år gammel, 



idet de påny er forenet. Dette meget 
ømme forhold bragte i deres sidste 
år tårer af kærlighed og hengivenhed 
frem hos mange, som havde det privi- 
legium at overvære, hvordan broder 
Brown, støttet til en stok og måske en 
søn, et barnebarn eller oldebarn, 
kom hjem fra en opgave i kirken 
i sit enoghalvfemsindstyvende år og 
så ham nærme sig hjemmet, stille 
banke på Zinas soveværelsesvindue, 
gå om til hoveddøren og sige: „Jeger 
hjemme mor. Din kæreste er hjem- 
me." Og derpå, så hurtigt som alderen 
og en sidste svækkende sygdom ville 
tillade det, gå til hendes sengelege for 
at kysse og hilse på sin ægtefælle 
gennem seksogtres år — og for evig- 
heden. 




11 




Til minde om 



ÆLDSTE 




ELRAY L. CHRISTIANSEN 



1897-1975 



„For længe siden lovede jeg Herren, 
at jeg var rede til at give eller at gøre 
hvad som helst og alt, hvad han ville 
kræve af mig gennem sine tjenere. 
Jeg har prøvet at gøre det." Broder 
Christiansen udtalte dette i oktober 
1951, da han blev opretholdt som 
assistent til De tolvs Råd, og det har 
lige siden været karakteristisk for 
hans tilværelse. 

Ældste Christiansens livslange tje- 
neste endte pludselig efter et hjertes- 
top, den 2. december 1975. Han var 
78 år gammel. Præsident Ezra Taft 
Benson fra De tolv Apostles Råd talte 
ved begravelsen, der fandt sted tors- 
dag, den 4. december. Præsident 
Benson kæmpede ved begyndelsen 
af sin tale for at bringe sine følelser 
under kontrol, sa han nævnede, at 
ældste Christiansens bortgang var 
sket, sådan som han havde ønsket 
det, „midt i arbejdet lige til det sid- 
ste". Ældste Benson fortsatte: „Jeg 
holdt virkelig meget af denne Guds 
tjener, som jeg har kendt i fyrretyve 
år. Han var altid beskæftiget med vor 
himmelske Faders arbejde." 
Hans familie var en kilde til styrke for 

12 



ham, mens han udførte sine kaldelser 
i kirken. Ved oktoberkonferencen i 
1951 sagde broder Christiansen: 
„Hver gang jeg har stået overfor en 
opgave, som var vanskelig for mig, 
har jeg altid fået øjeblikkelig støtte fra 
min dejlige kone og også opmuntring 
fra mine børn. Den støtte har været en 
af de nyttigste og mest styrkende på- 
virkninger, jeg har været udsat for 
i tilværelsen. Med deres hjælp, og 
med Herrens hjælp, er vi kommet frem- 
ad og har gjort vort bedste." 
Broder Christiansen blev født i May- 
field i Utah og var efterkommer af tid- 
lige kirkemedlemmer og kolonisatorer 
i Utah. Hans far var landmand og 
skovfoged. Det var nok faderens in- 
teresse, der senere fik ham til at stu- 
dere på Utah State landbrugsuniversi- 
tet. Han fortsatte senere studierne ved 
Brigham Young universitetet og 
University og Utah. Han tog eksamen i 
pædagogik og var i mange år lærer 
og skoleadministrator. I en del år 
underviste han i kirkens skoler og 
seminarprogrammet. 
Kort efter sit bryllup blev han sammen 
med sin hustru kaldet til at udføre en 



fuldtidsmission i USA's Central 
States Mission. Senere, i 1937, blev 
han kaldet som præsident over Texas- 
Lousiana Mission og virkede i den 
stilling i over 4 år. 

I andre kirkelige kaldelser tjente æld- 
ste Christiansen som biskop, stavs- 
præsident, rådgiver i et stavspræsi- 
dentskab, som højrådsmedlem og i 
GUF's præsidentskab. Fra 1943 og til 
sin kaldelse som assistent til De 
tolvs Råd i 1951 virkede han som præ- 
sident over Logan Templet. Senere 
som assistent til De Tolv tjente han 
også som præsident over Salt Lake 
Templet og kaldtes senere til koor- 
dinator for alle verdens templer. 
Broder Christiansen var også en ta- 
lentfuld cello-spiller. Han spillede i 
strygeorkestre og et stykke tid i Utah 
Symphony Orchestra. 
Præsident Spencer W. Kimball præsi- 
derede ved begravelsen og var sidste 
taler. Han sagde: „Broder Christian- 
sen var en lykkelig mand. Han 
syntes i høj grad at kunne lide sit ar- 
bejde. Det var altid en glæde at være 
sammen med ham." 




Børnestjernen 




Fraven til ven 




AF ÆLDSTE NEAL A. MAXWELL 
Assistent til De tolvs Råd 



Arbeidets evangelium 



Jeg var velsignet med forældre, der 
som hengivne kirkemedlemmer lærte 
mig mange ting om evangeliet tidligt 
i mit liv, og deriblandt også betydnin- 
gen af arbejde. De var både hårdtar- 
bejdende og prøvede at opspare af de 
penge, som de havde. De brugte ikke 
meget på sig selv men hellere til at 
velsigne deres børn med. Det var let 
for mig at lære at kunne lide at ar- 
bejde, for jeg havde forældre, der 
arbejdede uden at klage. 




Min far var bogholder, og min mor 
havde sit arbejde i huset. Mine søstre 
og jeg havde hver vores opgaver, men 
alligevel blev der tid til at lege. Som 
vi blev ældre, var der mere arbejde at 
gøre og større ansvar. Der var tider, 
hvor jeg ikke brød mig om at arbejde, 
for jeg ville hellere lege, men det 
var et sundt liv for mig, både fysisk og 
åndeligt. 

Vi boede på en lille farm og havde 
nogle ænder, høns, lam, adskillige 
køer og en hel del svin. Så vi kunne 
selv producere meget af det, vi spiste, 
så vi ikke behøvede at købe alting i 
forretningerne. Der var en køkkenhave, 
der skulle luges og vandes, og frugt- 
træer, der skulle beskæres og frugt at 
plukke. 

Mine forældre gav mig også en anden 
god grund til at arbejde hårdt. Jeg fik 
lov til at beholde nogle af de penge, 
jeg tjente ved salget af dyrene og 
frugten. 

Når jeg nu tænker tilbage på de år, 
forstår jeg, at det var godt, at jeg hav- 




de nok at bestille, og at arbejde var 
noget, der forventedes af mig. Jeg tror 
ikke, at mennesker kan være lykkelige 
uden at have noget at gøre. Man kan 
i virkeligheden i højere grad blive slave 
af lediggang end af arbejde. Arbejde 

13 



gør os også ydmyge og minder os om 
alle de velsignelser, der kommer fra 
vor himmelske Fader. 
De, der ikke kan lide at arbejde, bør en 
gang imellem stille sig dette spørgs- 
mål: ,,Hvis jeg ikke arbejder, hvis 
ansvar er det så at sørge for mig?" 
Vor himmelske Fader har helt ret- 
færdigt sagt, at den, der ikke bestiller 
noget, ikke skal spise arbejderens 
brød. Men nutildags tror mange men- 
nesker, at andre har til opgave at sør- 
ge for dem, der ikke bestiller noget 
eller er dovne. Det er ikke det, som 
Jesus Kristus lærer os, vel? Vi skal 
arbejde og dele med andre, men ikke 
være dovne og derpå forvente, at 
andre skal dele med os. 
Når vi arbejder, har vi mindre tilbøje- 
lighed til at smide noget væk, og det 
at smide ting væk er et stort problem 
i nogle familier og lande. 
Den, der arbejder hårdt, har også 
større tilbøjelighed til at dele, hvad 
han har, med dem, der virkelig er fat- 
tige og trængende. 

Arbejdets evangelium er en vigtig del 
af kirkens lære. Hvis vi tidligt i livet 
lærer at arbejde, vil vi blive bedre 
mennesker, bedre familiemedlemmer, 
bedre naboer og bedre disciple af 
Jesus Kristus, der selv lærte at arbej- 
de som tømrer. Jeg har set de steder 



i Nazaret, hvor snedkere og handlen- 
de stadig siges at arbejde på omtrent 
samme måde, som dengang Jesus var 
dreng. Disse snedkerværksteder er 
meget primitive, men dér lærte Jesus 
en hel del, som hjalp ham i det 
særlige arbejde, han måtte udføre. 




Selvfølgelig skal vi ikke arbejde, bare 
for at andre kan se, hvor travlt optagne 
vi er. Vi arbejder for at skaffe os livets 
nødvendigheder — mad, tøj og husly. 
Vi arbejder for at blive lykkelige. Vi ar- 
bejder for at betjene vore medmen- 
nesker. 



Vi må også vide, hvordan man kan 
arbejde af en anden grund; også vor 
himmelske Faders arbejde er virkelig 
arbejde! Der vil ikke være nogen dovne 
mennesker i Himmelen. De ville alli- 
gevel ikke være lykkelige dér, fordi der 
i Himmelen altid vil være meget at 
gøre. 

Hvis vi lærer at arbejde nu, så vil vi 
ikke blot blive lykkeligere i denne ver- 
den men også i den kommende ver- 
den, for at arbejde er én måde at vise 
vor kærlighed til andre på. 



lustreret af Ted Nagata 





14 




* % 



é^mm 



-'■■'■ ■■ .:■ ■■ ■■■ " "■"■"■'■ ■ ■ ■ ■ : : : 



Mariehøne 

Flad bunden ud på en 2 1 12 cm stor kugle og mal de 

særlige kendetegn på. 



;'.: ' " 



B" ■: * ii -sid i > i'Sm S ! i ; .'."." Is s s > is ■' ; ■ ! i! 




Brød-ler 



Brød-ler er let at lave og morsomt at arbejde med. De små 
figurer, der kan laves af det, ligner keramik, når de males og 
sprøjtes, og de er ganske holdbare. 

For at lave brød-ler ælter man tre skiver franskbrød uden skorpe 
sammen med tre spiseskefulde hvid lim. Kom håndlotion på 
fingerspidserne, så dejgen ikke hænger fast på dem. Bliv ved 
med at ælte, indtil blandingen ikke længere virker klæbrig. 
Denne portion ler er tilstrækkelig til at lave alt det, der her 
foreslås. 

Efter at have formet de forskellige stykker, trykker man dem 
sammen, børster med lige dele vand og lim for at få dem glatte, 
og så lader man dem hærde natten over. Når stykkerne er hårde 
og tørre, kan de males m.f.eks. acrylfarve. De enkelte stykker 
kan også farves med frugtfarve, hvis man synes. 
Man kan lave usædvanlige og dekorative miniature-scenerier ved 
at kombinere ler-figurerne og materialer fundet ude i naturen, 
som f.eks. sten, bark, tørrede urter o. I. 

Når man vil lave svampe, ruller man leret til en kugle på omkring 
et par centimeter i diameter. Flad undersiden ud og prik pletter 
på undersiden med spidsen af en blyant. Til stilken ruller man 
et stykke ler mellem fingrene, så den bliver omkring en centi- 
meter lang. Man kan også lave små biller, skildpadder, blomster 
og mange andre små ting til at anbringe i det ,, landskab", 
man har lavet af ting ude fra naturen. 

Brød-ler kan bruges til at lave smykker, som f.eks. brocher, 
halssmykker og ørenringe i form af dyr, biller, frugter og grønt- 
sager. Lav huller i dem med en tandstik, så kæder, ringe eller 
nåle kan indsættes. 



Bamse 

Lav en kugle på 2 1 12 cm og én der er halvt så stor til 
hovedet. Sæt to små kugler på som ører og form ler til 
arme og ben som vist på tegningen. 




Jordbær 

Form leret så det ligner jordbær. Afmærk frugtens særlige 
kendetegn med blyanten og form stilken og blade af ler, 
som vist på tegningen. 





Æbleskrog 

Rul et stykke ler til en aflang facon. Udform som vist på 

tegningen og tilføj en stilk. 




Ilustreret af La Farne Holz 



Fugl 

Lav en kugle på 2 1 12 cm og form den i den ene ende til 

hoved, inden anden til hale. Påmal fjer og vinger. 



Alles have 



AF LUCY PARR 



Dirk stak spaden ned i jorden og trykkede godt 
til med foden. Spaden lavede en knirkende lyd, 
idet den skar gennem det tætte græs, som var 
begyndt at brede sig ind i hans mors bed med 
iris. Selv om hans arme og skuldre værkede, 
måtte Dirk indrømme, at iris-bedet var begyndt 
at se meget bedre ud. Hans mor havde sagt 
til ham, at hvis han hjalp hende lørdag morgen, 
så måtte han gøre lige, hvad han ville om efter- 
middagen. 

Mens han gravede og rystede jorden af de tæt 
sammenslyngede græsrødder, tænkte Dirk på 
at spil le bold med Anders, Jens, Peter og nogle 
andre venner ovre i parken. Foråret var kommet 
så sent, så de næsten ikke havde haft tid til 
megen træning i baseball. 
Dirk satte spaden væk og hentede riven for at 
gøre arbejdet færdigt. Mens han arbejdede 
havde mor ordnet og udtyndet sine irisplanter 
og samlet dem i en bunke ved siden af bedet. 
,,Hvad vil du gøre med alle dem?" spurgte Dirk. 
, Jante Marie vil gerne have nogle af de gule. 
Og fru Conradsen bad mig om nogle af de blå 
iris." Mor rystede på hovedet. „Det er bare en 
skam." 

„En skam?" lød det som et ekko fra Dirk. 
„En skam at kaste resten bort, når de kunne 
lyse op i en haveet el ler andet sted. Hvis bare 
vi kendte nogen, som kunne bruge dem." Mor 
1o. „Men i årenes løb har jeg, når jeg har 
udtyndet mine planter ladet alle i nabolaget 
som havde plads til det, få stiklinger. Og na- 
boerne har allesammen udvekslet med hinan- 
den, så hele gadens haver nu er fyldte med 
blomster." 

„Ikke alle haverne," sagde Dirk. Og han så 
forbavset ud, efterhånden som en tanke 
udvikledes i hans hovet. „Hør her, mor, må jeg 
fade overskydende iris?" spurgte han ivrigt. 
, , Der er ét sted i gaden , der ikke ser godt ud . 
Du ved nok, den gamle, tomme grund, der er 
for lille til et hus. Ingen passer den." 



O 







^J 




o 



o 




Å 



16 




„Det er rigtigt," sagde mor. ,,Hr. Christensen 
bor ved siden af, og han har i mange år holdt 
den pæn. Men nu er han knapt nok istand 
til at passe sin egen have, og ingen anden 
har gjort noget ved den tomme grund." 
Dirk nikkede samtykkende. ,, Alle siger, at den 
grund er en torn i øjet, men ingen gør noget 
ved det. Folk, der gårforbi, kastertit papir 
derind, og ungerne på gaden tager heller ingen 
hensyn. Vi er nok allesammen skyld i det. 
Måske ville vi være lidt mere hensynsfulde, 
hvis der voksede nogle få blomster, og iris'erne 
breder sig hurtigt." 

„Og de behøver ikke så meget vand, som så 
mange andre blomster," tilføjede mor. 
„Jeg kan give dem vand til at begynde med," 
foreslog Dirk. „Jeg tror, at bare nogle få 
blomster nær ved fortovet vi I få folk til at 
tænke sig om en gang til, før de kaster affald 
derind." 

„Det er jeg helt sikker på," sagde mor. „Det 
varen god idé, Dirk, og du er velkommen til 
at tage alle de planter, du vil have. Måske kan 
jeg også få tid til at hjælpe dig lidt senere 
på eftermiddagen." 

Efter frokost havde Dirk så travlt med at rive 
blade og græs og affald bort frådet sted, han 
havde udvalgt til at plante sine iris, at han 
næsten ikke fik tid til at løfte hovedet. Han 
samlede tre sække affald, før han havde renset 
et stykke, der var stort nok for ham. Så be- 
gyndte han at grave jorden. Da Anders så Dirk 
grave, kom han over fra den anden side af 
gaden for at finde ud af, hvad hans ven var 
igang med. „Det ser ud som arbejde," sagde 
Anders. 

Dirk svarede med et stort smil: „Det er godt 
nok arbejde, men det er sjovt." 
Da han havde forklaret om irisplanterne, 
spurgte han : „Har du lyst til at hjælpe mig?" 
Anders tænkte sig om et øjeblik. Så nikkede 
han : „Jeg vil gå hjem og henteen spade. Den 
gamlegrund har set forfærdelig ud i lang tid." 
Et øjeblik efterkom Anders tilbage med en 
spade og en rive. Han lo, idet han sagde: 
„Jeg fortalte mor om din idé, og hun synes, 
det er herligt. Hun vil skille nogle store margu- 
ritter ad, og de ekstra kan vi få til at plante 
op ad hegnet. Min far siger, at han vil komme 
og hjælpe os om lidt." 



Drengene arbejdede hurtigt og tog sig kun en 
gang imellem tid til at smile til hinanden. 
De var så travlt optaget, at de ikke så Monika 
gå forbi, før hun spurgte dem : „Hvorfor graver 
og river I den gamle, tomme have?" 
Drengene forklarede om iris'erne og marguirt- 
terne. Sammen spurgtede: „Har du ikke lyst 
til at hjælpe os?" 

„Den gamle have ser allerede meget bedre 
ud," sagde Monika. „Jeg vil gerne hjælpe 
med. Jeg går hjem og henter en spade." 
Et øjeblik efter var hun tilbage sammen med 
sin ældre søster, Anne, som bar en kasse med 
seks pæoner, der kunne plantes nær ved 
Anders' marguritter. 

Endnu før Dirk var færdig med at grave sit 
iris-bed, kom Jens for at se, hvad alle havde 
så travlt med, og han bestemte sig til også at 
hjælpe. Han gik hjem efter en rive og kom til- 
bage med fire rosenbuske, der kunne anbringes 
bagest i den lille have, hvor de kunne vokse sig 
store opad stakittet. 

Hr. Christensen dukkede op for at se, hvad der 
gik for sig i haven ved siden af hans egen. 
Hans øjne lyste af interesse. „Jeg har mange 
gange ønsket, at jeg kunne tage mig af den 
grund," sagde den gamle mand glad. „Hvis I 
er villige til at plante og passe nogle blomster, 
så kan jeg da i hvert fald skaffe jer vandet. Vi 
kan bare trække min vandslange gennem 
stakittet, når som helst I har brug for at vande." 
Dirk var glad for hr Christensens tilbud, for han 
havde set i øjnene, at han kom til at bære 
vandet dertil hjemmefra, så planterne kunne 
få en god start. 

Eftermiddagen gik hurtigt. Med så mange, der 
arbejdede sammen, var der en masse snak og 
morskab og latter. Før solen gik ned , var 
næsten alle i gaden kommet for at hjælpe, for 
at tilbyde planter eller gødning eller arbejd- 
stimer for at passe havens blomster. 

Da de var færdige, og hver enkelt familie havde 
sørget for at fjerne nogle kasser eller sække 
med affald og lægge dem i deres egen affalds- 
sæk, kom de tilbage for at betragte deres nye 
have. 

„Jeg tror, at dette vil blive den smukkeste 
have i hele nabolaget," sagde hrChristensen. 
„Den er noget helt særligt, fordi den er alles 
have. Ikke alene vil vi glæde os over den, men 
enhver, der går eller kører forbi den , vil have 
noget pænt at glæde sig over i stedet for det 
tidligere grimme syn." 

„Vores allesammens have," tænkte Dirk glad, 
da han gik hjem. Det ville blive sjovt at få 
allesammen til at arbejde sammen for at lave 
noget smukt. 



17 



esom far 



JAY BURTON 




Jan Johanesen trak sin lille røde vogn henad vejen til meje- 
riet, hvor han fik familiens daglige mælkeforsyning. Dagen 
var varm, og som han vandrede afsted, tordnede adskillige 
svære tyske lastbiler forbi ham på vej ud af byen. Jan 
standsede for at se til , mens bi lerne forsvandt i en støvsky. 

Det var i året 1941, og Jan var blevet vant til de tyske 
soldaters nærvær, og til lastbiler og geværer i sin fødeby 
Halden i Norge. Livet gik videre, og Jan havde sine daglige 
pligterat se til. 

Som Jan gik videre, væltede hans vogn pludseligt over til 
den ene side. ,,Åh, nu gik det hjul af igen," sukkede han 
og gik tilbage for at samledet op. Jan rystede ærgerligt på 
hovedet og satte hjulet på plads. Det var gammelt og bøjet, 
og han spekulerede på, hvor meget længere det ville 
kunne holde. 

Da han kom hen til hjørnet, kunne Jan se det første skil- 
derhus lige uden for bytorvet. Det var en stor trækasse, 

18 



stor nok til, at en mand kunne stå i den. Foran stod en 
høj, kraftig, tysk soldat. 

Jan gik over på den anden side ad gaden og var næsten 
kommet forbi vagtposten, da han hørte en stemme, der 
standsede ham i hans gang. 

,,Du, komm mail hier" (du kom lige her hen! Det var skild- 
vagten, der kaldte.) 

Jan havde lært, at når soldater talte, var det bedst at høre 
på dem og gøre, hvad de sagde, så han gik langsomt 
tilbage, til han stod foran vagtposten. Den uniformerede 
mand så kolossalt stor ud. Idet han så på Jan og derefter 
pegede på hans vogn, bøjede soldaten sig ned og begyndte 
at undersøge hjulene. Tilsidst sagde han på dårligt norsk: 
,,lkke god. Det bøjet." Så pegede han på sig selv og sagde: 
,,Jeg reparere. Du komme morgen, OK?" Soldaten strøg 
gennem Jans hår og sendte ham et stort smil. 
Jan smilede genert tilbage og nikkede. Så skyndte han sig 
efter mælken. 



På vejen hjem og længe efter at Jan var gået i seng den 
aften, tænkte han over, hvad der var sket. Siden krigen 
begyndte, havde han fundet det meget vanskeligt ikke at 
tænke med bitterhed på disse mænd, som var fremmede 
i Norge. Alle sagde, at man ikke kunne stole på dem, og at 
man så vidt muligt skulle undgå dem. Men i dag havde han 
på egen hånd lært, at det måske alligevel ikke altid var rig- 
tigt. Han tænkte på sin egen far, der kæmpede i krigen 
langt borte hjemmefra, og han kunne i tankerne forstille 
sig ham. Og så kom de ord, som hans far havde sagt til 
ham, lige før han rejste, tilbage til ham : ,,Jan, jeg vil gerne 
have at du er en god dreng. Du er manden i huset nu. Pas 
godt på mor. Og Jan, ligegyldigt hvad der måtte ske, så 
husk, at de fleste af de mænd, der er kommet her, ikke er 
dårlige eller onde. De er kommet hertil, ligesom jeg er nødt 
til at rejse. Mange af dem er gode mænd, Jan. Mange er 
bare ligesom far." 

Tårerne vældede frem i Jans øjne, og han forstod nu, hvad 
far havde ment. ,,Den mand er måske nødt til at være her. 
Måske er han bare I igesom far." 

Næste morgen drog Jan afsted til mejeriet, en lille smule 
tidligere end ellers. Han gik ned ad gaden, trækkende sin 
vogn efter sig, indtil han kom til hjørnet lige overfor skild- 
vagten. Han standsede. Der var den samme mand, ifærd 
med at tale med en anden soldat. Efter et øjebliks forløb 
gik den anden, og da soldaten så Jan stå på hjørnet, vin- 
kede han til ham og kaldte ham derover. 
Jan samlede vognstangen op og gik over gaden. 
,,Guten Tag (Goddag)," sagde soldaten. Du kom, som jeg 
sagde. Jeg fikse." Han forsvandt ind i skilderhuset og kom 
tilbage med et helt nyt hjul. Jan stirrede i forbavselse. Den 
tyske soldat bøjede sig ned og satte det skinnende 
nye hjul på i stedet for det gamle krogede. Idet han rejste 
sig op, så han på Jan, smilede og sagde: ,,Du prøve det 
nu." 

Jan gik et par skridt med vognen. Den gik fint! Ingen slin- 
gren overhovedet. 

,, Tusind tak," sagde Jan, idet han trak vognen til sig. Den 
store soldat smilede igen og klappede Jan på hovedet. 
„Ingen tak. Jeg ønske hjælpe. Jeg har søn i Tyskland. Han 
gammel som du, måske. Du ham ligner. Hvad hedder du?" 
„Jan." 

„Han hedde Otto. Mit navn også Otto." Så tog han et bille- 
de frem og viste det til Jan. Det var et billede af en dreng, 
som så ud til at være på Jans alder. Han var bred, lys- 
håret og klædt i fodbolddragt og med en fodbold i hånden. 
Jan gav soldaten billledet tilbage. „Jeg tror, han savner 
Dem," sagde han. 

Den tyske soldat så på Jan og smilede. Jan lagde mærke 
til, at en stor tåre rullede ned ad soldatens kind og faldt 
ned på billedet. 




„Ja," hviskede han, „han savne mig. Og jeg savne ham." 

Jan var længe tavs. Borte var tanken om, at alle soldater 

var onde. Jan huskede påny sin fars ord : „De fleste af dem 

er gode mænd, Jan. Mange er bare ligesom far." 

Pludselig brød Jan tavsheden. „Hr. Otto," sagde han, „jeg 

ved, at De snart igen vil se Otto, men indtil da vil jeg 

komme og besøge Dem." 

Soldaten så på Jan, og han lyste op i et smil. „Det er en 

god idé. Du god ven, Jan. Kom igen, vi tale. Måske jeg 

lære lidt norsk. Måske du lære lidt tysk. Blive gode 

venner. Du komme igen, hmm?" 

„Åh, ja," smilede Jan og sagde: „hverdag." 

Jan begyndte at gå. Han havde en dejlig ro i sindet. Han 

vendte sig om og vinkede. 

„Du ser så glad ud i dag Jan," sagde hr Olsen, da han 

gav ham mælken. „Det erda ikke din fødselsdag, er det," 

Åh, nej," svarede Jan. „Det er bedre end det. Jeg har fået 

en ny ven." 



19 




Bare for sjov 



Fyld firkanterne ud! 

Kan du anbringe tallene fra 1 til 16 i firkanterne på en sådan 
måde, at summen af tallene i alle rækker, vandret lodret og 
fra hjørne til hjørne vil blive 34? Alle tal skal bruges, men 
ingen mere end een gang. 
(Løsning nedenfor) 













>- 
< 

o 

_l 
_l 

o 

X 
DC 
O 
> 

LU 
CC 

H- 
LL 
< 




























Tæl cirklerne 



AF RICHARD LATTA 



Hvor mange cirkler kan du tælle? 



Fra prik til prik 



35 



-33 



• 34 . 32 



•47 



45 



49 



36 



46 



31 

20- * 18 

19 



16 



48 



37 



30 



44 41 



•29 



50. 



• 21 
•27 



51 



. -43 



22 
•14 



17 
• 15 



11 



12 



•53 



28 



26 













40 














.54 




52 

• 


42 

• 


• 


•25 




•13 






2« 




55 


••1 


.39 


38 

• • 


24 


23« 


•10 




• 


3* 


• 4 
















7« 


« 



0f :3UJ3|)|jp ed jbas 

9 'e'OL '9L uajpuEA t/a^æj 
■ 6 '9V '9 'V :i8JpueA e a^æj \t 'Z 'il >t 
: lajpueA z SMMæj '. z l '£ l '8 ' V '■ lejpueA l ay^æu 



Fokus på 
missionærer 

Det 



første 
skridt 
var det 
vanskeligste 




AFPATTIWILTBANK 



Hun var min bedste ven, hende som 

jeg var vokset op sammen med og 

havde kendt lige siden den første 

dag i første klasse. Siden dengang 

havde vi delt alt med hinanden, som 

små piger deler. Der var bare én større 

forskel på os to. For hun kendte ikke 

sandheden, men det gjorde jeg. 

Det tog mig 12 lange år at fatte, at 

evangeliet ikke blot tilhørte mig, men 

også hende, og at det var gennem 

mig, hun måske kunne finde det. 

Jeg bragte mit problem op for vore 

missionærer i den tro, at jeg kunne 

overgive mit job til dem; men de 

narrede mig. 

„Indbyd du hende, så skal vi nok 

undervise hende," sagde de. 

At undervise hende forekom at være 

det mindste problem. Jeg havde fået 

langt det vanskeligste job. 

Jeg ringede til hende. 

„Hej du. Kunne du tænke dig at 

komme og se en film hjemme hos 

os i aften?" sagde jeg. „De nye 

missionærer i vores ward viser den." 

Hun kom. Hun så filmen og tog afsked 

uden at sige meget om den. 

En uge senere kom missionærerne 

forbi. „Har du bestemt et tidspunkt, 

hvor hun kan høre om evangeliet?" 

spurgtede. 

„Hun har faktisk ikke sagt ret meget 

om filmen. Jeg var ikke klar over, om 

jeg skulle indbyde hende igen eller 

ej." 



„Ring til hende og spørg," sagde den 
ene. Han var af den slags, som ikke 
kunne lide at spilde tid. Og jeg kunne 
jo ikke strides med en ældste, så 
noget betænkelig og nervøs tog jeg 
røret af og drejede nummeret. Jeg har 
altid spekuleret på, hvorfor sådan 
noget som dette er så vanskeligt. 
„Hej, Cheryi," sagde jeg. „Jeg tænk- 
te på .. . nå, ja, ældsterne er her nu 
og . . . jo, ser du, jeg tænkte på, om 
du ikke havde lyst til at komme ... og 
... få noget mere at vide om kirken?" 
Så var der en lang pause. 
„Jo ... jo, det tror jeg nok." 
Jeg drog et lettelsens suk. 
„Hvornår kan du komme?" 
„Det er faktisk ligemeget." 
„I morgen aften?" 
„Ja, den er i orden." 
Jeg vendte mig om mod ældsterne: 
„Passer det jer i morgen aften?" 
De nikkede begejstret: „Mon ikke?" 
„Tak ska' du ha', Cheryi," sagde jeg 
og skulle til at lægge røret på. 
„Lige et øjeblik, Patti," sagde hun. 
„bu skal lige vide, at jeg ikke vil være 
enig med dem i det, de siger." 
Jamen, det er da helt i orden. Kom du 
bare!" 

„Men jeg kommer nok til at diskutere 
med dem, og det bryder jeg mig ikke 
om." 

„Hvis du ikke er enig med os, så er 
det helt i orden. Det tager de sig ikke 
nær." 



Illustreret af Sherry Thompson 

Nu var det andet skridt overstået. 
Ved slutningen af det fjerde besøg 
havde hun ikke modsagt dem en 
eneste gang. Ja, i virkeligheden havde 
hun været helt enig i alt, hvad mis- 
sionærerne havde fortalt hende. Den 
aften talte den yngste af missionærer- 
ne, og da han sluttede af, så han på 
hende og sagde: „Vi kunne tænke os 
at arrangere et dåbsmøde for dig på 
lørdag. Hvad siger du til det?" 
Den ældste af de to missionærer 
snappede efter vejret. Han havde ikke 
regnet med, at det skulle være så 
tidligt. Mit hjerte slog hurtigere, og 
jeg kunne kun holde vejret. Der var 
helt stilleet øjeblik. 
Cheryi nikkede og sagde: „ja." 
Jeg bevægede mig ikke men begyndte 
at ryste, da de opfordrede hende til 
at bede. 

Hun bad, en ganske enkel og meget 
smuk bøn. 

Jeg holdt hovedet bøjet. Jeg kunne 
ikke se op. Missionærerne gik uden at 
sige noget. 

Og så græd vi to sammen. 
„Patti," sagde hun med et smil gen- 
nem tårerne. „Tak skal du ha'." 
Hun takkede mig, for noget som hun 
kun kunne give sig selv, takkede 
mig, når hun havde givet mig den 
største gave, jeg nogensinde kunne 
håbe at få — hendes godtagelse af det 
allerbedste jeg ejede, Jesu Kristi 
evangelium. 

21 




Enhver familie og enkeltperson bør 
stræbe efter at blive uafhængig gen- 
nem familieberedskab 



Oversigt over kirkens 
velfærdstjeneste 



BISKOP VICTOR L. BROWN 
Præsiderende biskop 



Brødre og søstre. Her til morgen vil 
vi sammen med jer gennemgå en 
oversigt over den generelle organi- 
sation, der er ansvarlig forat udstræk- 
ke velfærdstjenesten til alle dele af 
verden. 

Som I er klar over, har Herren etableret 
en slags velfærdsprogram i enhver 
forvaltningsperiode. I den første tid 
af denne den sidste forvaltningsperio- 
de fik de hellige mulighed for at 
efterleve indvielsesloven, der blev 
organiseret som Den forenede Orden. 
De var ikke i stand til at efterleve den- 
ne højere lov, og det fik Herren til at 
suspendere den, indtil folket ville 
berede sig i tilstrækkelig grad. Den 
blev ikke gentaget. Når vi nu idag fore- 
tager vor præsentation, håber jeg, at 
I hver især vil kunne se forholdet 
mellem indvielsesloven og kirkens vel- 
færdstjeneste-program. 

Ved kirkens oktoberkonference i 1936 
annoncerede Det første Præsident- 
skab kirkens sikkerhedsplan. Navnet 
blev senere forandret til kirkens vel- 
færdsplan eller program. Siden da har 
kirkens velfærdsafdeling udviklet sig 
og har hvert år tildelt et årligt pro- 
duktionsbudget, hvorefter kirkens 
stave pålægges at producere visse 
varer, opmuntres til at fremme lokale 
produktionsprojekter og oprette 
biskops-varehuse, kirkeledede ar- 
bejdsanvisningscentre og oprettet 
Deseret Industries. I arbejdet med 
disse aktiviteter har medlemmer af vel- 
færds-hovedkomiteen rejst rundt til 
stavene og regionerne og belært dem 
om hovedprincipperne for kirkens vel- 

22 



færdstjeneste. Præsident Romney 
gjorde dette i mange år. 
I denne periode og endog også tidli- 
gere fortsatte kirken med at udvikle en 
række andre tjenesteydelser. I 1919 
blev børnehjem og adoption introdu- 
ceret under præsident Joseph F. 
Smith gennem hjælpeforeningen. 
Et program for anbringelse af india- 
ner-skolebørn i hjem med bedre 
skolemuligheder en del af året blev 
introduceret af præsident David O. 
McKay og ældste Spencer W. Kim- 
ball. Det degyndte i 1953. Hjælp til 
de følelsesmæssigt og mentalt han- 
dicappede er blevet ydet i mange år og 
formelt organiseret i 1960. I 1969 blev 
disse forskellige programmer samord- 
nede under ledelse af ældsterne 
Marion G. Romney og Marvin J. 
Ashton. I 1970 blev Health Services 
Corporation (Sundhedstjenesten) 

organiseret for at administrere et 
system af hospitaler, som kirken gen- 
nem årene havde udviklet. Sundhed- 
stjenesten fik også til opgave at be- 
tjene sundhedsbehovet hos kirkens 
medlemmer overalt i verden. I løbet af 
disse få års konsolidering forblev vel- 
færdsafdelingen på det nærmeste 
uforandret. 

I 1973 blev disse tre områder — vel- 
færdsafdelingen, socialstyrelsen og 
sundhedstjenesten — samordnede 
til én organisation. Det første Præsi- 
dentskab udpegede Det præsiderende 
Biskopråd til at virke som formand 
for velfærdstjenestens komité. For ty- 
deligere at beskrive de funktioner, 
som var tillagt hver af disse afdelin- 



ger, blev afdelingsnavnene modifice- 
rede. Det, der tidligere kendtes som 
velfærdsafdelingen, hedder nu vel- 
færdstjenestens produktion og distri- 
bution med broder R. Quinn Gardner 
som chef. Denne afdeling forbliver 
ansvarlig for mange af de økonomiske 
aspekter af velfærdstjenesten. 
Socialtjenesten (Social Services) er 
nu en del af Den personlige Vel- 
færdstjeneste (Personal Welfare 
Services), der har broder Victor Brown, 
jr. som leder. Denne afdeling er spe- 
cielt ansvarlig for de sociale og følel- 
sesbetonede aspekter i velfærdet og 
for arbejdsanvisningscentrene. Lov- 
mæssigt anerkendte agenturer, der 
behandler børnehjem- og adoptions- 
sager kaldes fortsat LDS Social Ser- 
vices (SDH Socialtjeneste). 
Sundhedstjenesten er nu absorberet 
af Developing Welfare Service (Udvik- 
lingsområdernes Velfærdstjeneste). 
Denne afeling ledes af broder James 
O. Mason. Nu, da kirken ikke længere 
ejer eller driver hospitaler, retter den- 
ne afdeling sin opmærksomhed på 
sundhedsbehovet verden over. Men 
dens hovedopgave er imidlertid at 
hjælpe præstedømmet og hjælpefore- 
ningens ledere i udviklingsområderne 
i verden til at forstå og berede sig til 
kirkens fuldstændige velfærdstjenes- 
te- program. 

Disse er således de tre afdelinger, der 
udgør velfærdstjenesten: produktion 
og distribution, personligt velfærd, 
udviklingsområde-velfærd. Det præsi- 
derende Biskopråd, de nævnte tre 
afdelingschefer, samt hjælpeforenin- 



Organisation af kirkens velfærdstjeneste 



Velfærdstjenesten 




Velfærdstjenestens Generalkomité 



I Velfærdets 

1 produktion-distribution 



Præsiderende Biskopråd 
Afdelingschefer 
Hiælpeforeningens 
Præsidentskab 



Personligt velfærd 



Udviklingområde- velfærd 



Familieberedskab 




gens hovedbestyrelse udgør kirkens 
velfærdstjenestes hovedkomite (Ge- 
neral Welfare Services Committee). 
De virker under ledelse af Det første 
Præsidentskab. 

Jeg vil gerne sige et ord mere om 
hjælpeforeningen. Hjælpeforeningen 
har haft at gøre med velfærdspro- 
grammet lige siden dets begyndelse 
og har vedblevet med at spille en vig- 
tig rolle, samtidig med at velfærdstje- 
nesten er udvidet til at inkludere 
disse andre områder, som vi har talt 
om, Vi er taknemmelige for hjælpe- 
foreningens aldrig svigtende støtte 
til velfærdstjenesten. Vi er helt klare 
over, at programmet ville blivealvorligt 
begrænset uden hjælpeforeningens 
fulde involvering. 

Velfærdstjenestens opgave er blevet 
defineret med disse udtryk: ,,At hjæl- 
pe præstedømmets og hjælpeforenin- 
gens ledere at sikre sig, at de indivi- 
duelle medlemmer og familier i til- 
strækkelig udstrækning sørger for 
deres egne behov, og at de derfor er 
selvforsynende og istand til at dele 
med andre, som forberedelse til at 
efterleve den fuldstændige indviel- 
seslov." 

Herren har sagt: ,,Og Zion kan ikke 
blive opbygget uden efter de grund- 
sætninger, som udgør det celestiale 
riges lov, ellers kan jeg ikke tage hen- 
de til mig." (L.&P. 105:5) 
Vi erkender, at vi bygger på de brødres 
værk, som er gået forud for os. Vi er 
også helt klare over den skriftmæs- 
sige formaning, som Herren har givet 
sit folk: ,,Se, det er den forberedel- 
se, hvormed jeg forberedte jer, og den 
grundvold og det eksempel, jeg giver 
jer, hvormed I kan opfylde budene, 
som er givet jer, 

så kirken gennem mit forsyn kan være 
uafhængig af alle andre skabninger, 
som er under den celestiale verden." 
(L.&P. 78:13-14) 

Alle stader af kirkens organisation må 
beredes — den enkelte, familier, 
ward, stave, regioner og områder. Vi 
må være beredte til at besvare livets 
krav, så vi som et forenet folk ,,kan 
være uafhængige af alle andre skab- 
ninger, som er under den celestiale 
verden". 
Personlig velfærdstjeneste 



23 



Lad os nu se lidt nærmere på den per- 
sonlige velfærdstjeneste. 
Vi tager et typisk ward med 625 med- 
lemmer og ser på dets personlige vel- 
færdsbehov. De oplysninger, jeg nu 
skal give, er baseret på pålidelige data 
fra kirken og regeringen. Tallene er 
gennemsnitlige forward i De forenede 
Stater. Vi er klare over, at ward er 
meget forskellige i deres opbygning, 
og at der muligvis ikke findes noget 
ward, der passer til dette gennemsnit 
helt nøjagtigt. 

I dette type-ward bor der enogtyve per- 
soner, der dette år vil modtage hjælp 
fra kirken, dvs. mad, tøj, brændsel, 
redskaber, husleje og så videre. Men 
der er også andre, hvis behov er nøjag- 
tig ligeså virkeligt. 

Der er f.eks. femten familieoverhove- 
der, der er uden arbejde, og mange 
andre, der har brug for at få bedre ar- 
bejde eller nyt arbejde for at tjene nok 
til at forsørge familien. 
Desuden er der mindst halvtreds fami- 
lieoverhoveder i wardet, der sidder så 
dybt i gæld, at deres månedlige ind- 
tægt ofte er mindre end deres måned- 
lige udgifter. I mange tilfælde forstår 
de ikke grundlaget for økonomisk 
styrelse. For eksempel viste en rap- 
port fornylig, at mange voksne ikke 
ved, hvordan man laver et fornuftigt 
budget over sine udgifter. 
Ser vi så på spørgsmål som hjemme- 
produktion og opbevaring, så har 
treogtyve i wardet et forrådslager til 
mere end et år, 242 har lager til to 
måneder eller mindre. Toogtreds har 
overhovedet intet fødevarelager. 
Med hensyn til fysisk sundhed, kan vi 
forvente at finde ét blindt barn i war- 
det. Fire andre har alvorlige høre- 
svagheder. Ni børn har tale- vanske- 
ligheder, fem er tilbagestående, to har 
fysiske mangler, og to har vanske- 
ligheder med at læse. Ser vi på de 
voksne med lignende problemer, vil 
antallet her være endnu højere. 
En af de alvorligste udfordringer, som 
præstedømmets ledere står over for 
idag, er området: sociale og følelses- 
betonede behov. I dette ward med 625 
medlemmer kan vi forvente, at 162 
hvert år kommer ud for opløsning af 
venskaber og afbrydelse af den fami- 
liemæssige rutine på grund af bort- 
flytning, eller fordi et wards grænser 



forandres. Fire børn i wardet vil lide af 
alvorlige ikke-fysiske, følelsesmæs- 
sige eller mentale problemer. To 
ægtepar, hver med tre børn, vil blive 
skilt i løbet af året og opleve alle de 
problemer, som hører sammen med 
skilsmisse. 

I år vil der forekomme to dødsfald og 
én udelukkelse. Fire unge vil blive 
stillet for en domstol. Mange familier 
vil komme ud for konflikter mellem 
forældre og børn. Og niogtreds kvin- 
der, som ikke er overhoved for deres 
familier, og hvoraf de fleste har børn 
derhjemme, vil tage arbejde uden for 
hjemmet. 

Der vi I også forekomme nogle proble- 
mer i forbindelse med alkohol og nar- 
kotika. 

Der vil også være problemer med en- 
kelte medlemmers involvering i 
moralsk overtrædelse, inkluderende 
perversitet. 

Vi erkender, at dette synes at være 
overdrevet. Men disse tal er kends- 
gerninger. Der er kun få af os, som 
ikke på nogle områder har brug for 
personligt velfærd på et eller andet 
tidspunkt af livet. 

Selvfølgelig vil de personlige vel- 
færdsbehov i dette typiske ward blive 
en tyngende byrde for præstedøm- 
mets og hjælpeforeningens ledere, 
hvis de fik besked på at skulle bære 
dem alene. Men det er ikke tilfældet. 
Det er først et ansvar for den enkelte 
og familien at skulle klare sådanne- 
udfordringer. Hvis disse familier 
derefter behøver hjælp, fungerer war- 
dets velfærds-komite som støtte til 
familiens indsats. 

Det er af denne grund, vi taler om 
familiens beredskab og om wardets 
beredskab. Familieberedskab er 
nøglen til selvrespekt og selvtillid i 
spørgsmålet om velfærd. 
I velfærdsmødet under konferencen 
forrige april beskrev biskop H. Burke 
Peterson familieberedskab på denne 
måde: „Når vi talerom familiebered- 
skab, må vi tale om forudsete, for- 
ventede, næsten imødesete behov, 
som kan imødegås ved klogt bered- 
skab. Selv virkelig nødsituation kan 
modvirkes ved god planlægning." 
(,,Welfare Services Meeting", april 5, 
1975, p. 5) 
Familieberedskab er nøglen til imøde- 



gåelse af de personlige velfærdsbehov 
hos familiens medlemmer. Ethvert 
andet aspekt af velfærdstjenesten, 
som f.eks. wardsberedskab, er be- 
regnet på at skulle støtte familie- 
beredskabet. 

Som en del af familieberedskabet 
håber vi at se hver eneste enlig og 
hver eneste familie i kirken opnå størst 
mulig grad af selvtillid på fem områ- 
der: Karriere-fremgang, økonomisk 
styrelse, hjemmefremstilling og 
opbevaring, fysisk sundhed og social- 
følelsesmæssig styrke. Vores mål 
er, at hver eneste familie må opnå 
disse g rader af beredskab : 

Karriere-fremgang. I den beredte fami- 
lie har familiens overhoved forberedt 
sig til sin valgte profession. Hans 
børn bereder sig til en tilfredsstillende 
og tilstrækkelig profession. 
Økonomisk styrelse. I den beredte 
familie kender og benytter forældrene 
grundbegreberne for budgettering 
og økonomisk styrelse. Deres børn 
bliver belært om disse begreber ved 
praktiske erfaringer. Her kan henvises 
til ældste Marvin J. Ashtons tale om 
dette emne, som han holdt i april 1975 
ved et velfærdsmøde. Den vil i et føl- 
gende nummer af Den danske Stjerne 
blive gengivet under titlen „Noget for 
pengene". 

Hjemmefremstilling og opbevaring. 
Hvor lokallovene tillader det, har den 
beredte familie tilstrækkeligt lager til 
at kunne klare de vigtigste behov i et 
tidsrum af mindst ét år. Derudover er 
de, såvidt forholdene tillader det, 
aktivt involveret i dyrkning og kon- 
servering af frugt og grøntsager, samt 
syning og andre former for frem- 
stilling af deres årsbehov. 

Fysisk sundhed. Den beredte familie 
praktiserer sunde, forebyggende 
sundhedsprincipper for ernæring, 
hygiejne, ulykkeforebygning, tand- 
pleje og nødhjælp. Familien forstår 
også på passende måde at drage 
nytte af andre sundhedskilder. Særligt 
skulle man her lægge mærke til de 
løfter, der gives af Herren i Lære og 
Pagters 89. afsnit, der handler om de 
helliges sundhed. 

Social-følelsesmæssig styrke. Den 
beredte familie har udviklet social 
eller følelsesmæssig styrke gennem 



24 



et retskaffent levned, evangeliske 
studier og et kærligt familierliv. 
Medlemmer af sådanne familier kan 
klare sig gennem livets uundgåelige 
modsætninger af sorg og glæde, 
mangler og rigelighed, fiaskoer og 
succes'er, ved hjælp af deres tro på 
Herren Jesus Kristus og overbevisning 
om det evige livs virkelighed. 
Når hver enkelt familie i kirken stræ- 
ber efter at opnå denne grad af fami- 
lieberedskab, vil mange af livets pro- 
blemer blive Den SDH-familie, 
som sørger for denne slags familie- 
beredskab vil opleve sindsro midt 
under omvæltninger, sikkerhedsfølel- 
se under usikkerhed og tilstrækkelig- 
hed midt i tider med mangel på nød- 
vendige ting. 

Lad mig nu komme ind på sådanne ak- 
tiviteter, som kræver autorisation 
eller fuldtidsindsats, således som de 
forholder sig til familieberedskab. For 
det første socialtjenesten. Det er den 
afdeling, der beskæftiger sig med per- 
sonlige velfærdsforhold, der kræver 
autorisation. Afdelingens opgaver 
omfatter hjælp til ugifte forældre, 
adoptioner, midlertidig anbringelse af 
indianerbørn, samt børnehjem. Afde- 
lingen sørger for klinisk behandling 
af medlemmer med alvorlige følelses- 
mæssige og mentale problemer, og 
ligeledes for rådgivende tjeneste som 
hjælp for præstedømmet. 
For det andet er der arbejdsanvisnin- 
gen. Behovet for arbejde er overalt 
i verden blevet mere kritisk end nogen- 
sinde før. Velfærdstjeneste-komitéen 
har fået pålagt ansvaret for at hjæl- 
pe med arbejdsløshedsproblemer. 
Wardets velfærdstjeneste-komité be- 
tjener familien — ikke blot familiens 
overhoved, men også ungdommen. 
Hjælp til at få arbejde er en af de 
vigtigste opgaver for enhver velfærds, 
tjeneste-komité i kirken. Betydningen 
af arbejde og karriereplanlægning 
kan ikke overvurderes. 
De mål, der her er nævnt mht. fami- 
lieberedskab, er ikke nye. Brødrene 
har belært os derom i mange år. Men 
tidernes tegn antyder nu påtrængende 
nødvendigheden af, at kirkens med- 
lemmer sørger for at sætte deres 
hus i orden. Det skal ikke opfattes 
som noget alarmerende. Så længe 
siden som under Frelserens jordiske 



mission belærte han os om beredskab 
i lignelsen om de ti brudejomfruer: 
,,Da skal det være med Himmeriget 
som med ti jomfruer, der tog deres 
lamper og gik ud for at gå brudgom- 
men i møde. 

De fem af dem var uforstandige, og de 
fem kloge. 

De uforstandige tog nemlig deres 
lamper, men tog ikke olie med sig. 
Men de kloge tog olie i deres kander 
tillige med deres lamper. 
Og da brudgommen lod vente på sig, 
blev de alle døsige og faldt i søvn. 
Men ved midnat lød der et råb: ,Se, 
brudgommen er der, gå ham i møde!' 
Da vågnede alle jomfruerne og gjorde 
deres lamper i stand. 
Og de uforstandige sagde til de 
kloge: ,Giv os af jeres olie, thi vore 
lamper er ved at gå ud.' 
Men de kloge svarede og sagde: ,Nej, 
der ville ikke blive nok både til os og 
til jer. Gå hellere hen til købmæn- 
dene og køb til jer selv.' 
Men medens de gik bort for at købe, 



I 



kom brudgommen, og de, som var 
rede, gik ind i bryllupssalen med 
ham, og døren blev lukket. 
Bagefter kommer også de andre jom- 
fruer og siger: , Herre, herre, luk op 
foros!' 

Men han svarede og sagde: .Sandelig 
siger jeg eder: jeg kender jer ikke.' 
Våg derfor, thi I kender hverken dagen 
eller timen ." (Mattæus 25 : 1 -1 3) 
Brødre og søstre, må jeg antyde, at 
den olie, som de forstandige jomfruer 
havde med sig, var indvielsens olie. 
Det eneste fuldstændige velfærd- 
tjenesteprogram er baseret på den 
evigtvarende lov om uegennyttige 
opofrelse i Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. 

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at dette 
er Jesu Kristi evangelium. At vi haren 
forvaltningsopgave, og at Herren for- 
venter, at vi skal leve op til den og vel- 
signe folk på denne jord med hans 
program på hans egen måde. Og jeg 
bærer dette vidnesbyrd i Herren Jesu 
Kristi navn. Amen. 



7!S^ 



11 

l! 

■åm 




m-*- 





25 




Velfærdstjenestens 

produktion 

og distribution 



BISKOP H. BURKE PETERSON 
1 . rådgiver i Det præsiderende 
Biskopråd 



En nylig foretaget undersøgelse viser, 
at kun få sidste dages hellige har 
deres ét-års-forråd, og er beredt som 
familie. 

Den velkendte velfærds-afdeling var 
forløberen for velfærdstjenestens 
produktion og distribution. Som hidtil 
gælder vor indsats idag i velfærdstje- 
nestens produktion og distribution at 
støtte præstedømmets ledere, hjæl- 
peforenings-lederne og medlemmerne 
i denne verdensomspændende kirke. 
Vi hjælper dem med udførelsen af den 
hellige opgave at sørge for de fattige, 
de trængende, de sørgende og dem 
blandt os, som på grund af handicaps 
eller andre årsager, som for eksempel 
alder, ikke selv er istand dertil. 
For at sætte tingene rigtigt på plads, 
vil jeg begynde med at gennemgå vel- 
færdstjenestens produktion og distri- 
butions opgaver, og hvordan de for- 
holder sig til hele velfærdstjenesten. 
Dens mission er at hjælpe de hellige 
til selv at klare alle deres økonomiske 
behov uden nogen fremmed hjælp og 
derved hjælpe med til at fjerne fattig- 
dom og behov hos sidste dages hel- 
lige familier. Det vil bidrage til ud- 
vikling af et samfund som Enoks og 
byen Zion. I Den kostelige Perle læser 
vi: ,,Og Herren kaldte sit folk Zion, 
fordi de var af ét hjerte og ét sind og 
levede i retfærdighed, og der fandtes 
ingen fattige blandt dem." (Moses 
7:18) 

For at gøre de sidste dages hellige 
familier økonomisk selvforsynende 
opfordrer vi fædre og mødre, præste- 

26 



dømme- og hjælpeforeningsledere til 
først at koncentrere sig om familie- 
beredskab, hvoraf hjemmefremstil- 
ling — konservering, havebrug, 
syning, fremstilling af husholdnings- 
genstande — er en vigtig del, og også 
sørge for at have et hjemmelager med 
tilstrækkeligt til et års forbrug af føde- 
varer, tøj og, hvor det er muligt, 
brændsel. Alt dette kan nåes, når 
fædre, mødre og børn lytter til deres 
præstedømmelederes råd og bereder 
sig til de uforudsete muligheder, som 
ligger forude. Fædre modtager in- 
struktion gennem deres præstedøm- 
me-kvorummer, mødre fra deres 
mænd og gennem hjælpeforeningens 
belærende lektier om mådeholden 
livsførelse. 

Det andet, vi skal koncentrere os om 
inden for rammerne af kirkens be- 
redskab, således som biskop Brown 
har forklaret det (se hans artikel her i 
bladet), er wards-beredelse, hvori war- 
dets præstedømme og hjælpeforenin- 
gens ledere hjælper med til at sørge 
for de af wardets medlemmer, som 
ikke har tilstrækkelige midler. Vel- 
færdstjenestens produktion og distri- 
bution har som sine vigtigsteopgaver: 
(1 ) At hjælpe wardene med at blive be- 
redte og udvikle projekter for fødevarer 
og andre materialer, og (2) at lede et 
system af varehuse, hvor biskopper 
kan rekvirere sådanne materialer til 
familier, der behøver dem. (3) At lede 
Deseret Industries-programmet og 
derved gøre ward — og derigennem 
stave og regioner — så selvforsynende 



som muligt, at de i virkeligheden kan 
sørge for deres egne. 
Lad os, for at fremhæve dette særlige 
område, se på resultaterne af en nylig 
gennemført undersøgelse, der blev 
foretaget af Utah State University 
blandt SDH-medlemmer i Utah. Man 
undersøgte beredskabet af de fire 
vigtigste fødevare-grupper: kød, frug- 
ter og grøntsager, korn og mælkepro- 
dukter. 

Undersøgelsen godtgjorde, at kun 
omkring 5% af vor kirkes medlemmer 
havde et års forsyning af kødproduk- 
ter. Kun 3% havde et års forbrug af 
konserverede frugter og grøntsager. 
Omkring 18% havde et års forsyning 
af korn. I mælkegruppen havde kun tre 
familier af hver hundrede et års lager 
af dåseeller pulvermælk. Gennemsnit- 
ligt havde omkring 30% af kirkens 
medlemmer et lager til to måneders 
forbrug af fødevarer. Resten havde 
intet eller kun et lille lager. 
Med hensyn til hjemmefremstilling 
håber vi, at medlemmerne vil lytte til 
profeternes formaninger, og, hvor det 
er muligt, dyrke en køkkenhave, sy 
deres eget tøj, fremstille hushold- 
ningsgenstande og i al almindelighed 
blive så selvforsynende som muligt, 
for at forberede sig til den kommende 
tid. Med præsident Kimballs's ord: 
,,Vi er glade for at erfare, at mange 
mennesker passer deres køkkenhaver 
og planter og frugttræer og sørger for 
at konservere frugt og grøntsager . . . 
vi lykønsker disse familier, som lytter 
og tager ved lære. 



Vi gør os samvittighedsfulde anstren- 
gelser for at tage os af vore egne med- 
lemmer, og vi lærer dem at være øko- 
nomiske, at oplagre et års forsyning af 
de vigtigste nødvendighedsartikler." 
(„Ensign", May 1975, pp. 5-6) 
Lad os nu gå over til at se på wards- 
beredskabet, der også inkluderer 
produktions-projekter. 
Produktionsprojekter er aktiviteter 
uden sigte på økonomisk gevinst, 
drevet af ward, stave og regioner med 
det formål at sørge for fødevarer og 
andre varer for de fattige og trængen- 
de i kirken. Fødevarer-projekter som 
landbrug, frugtplantager, mejerier, 
dyrehold, konservesfabrikker og bage- 
rier, og ikke-fødevarer-projekter som 
tæppefremstilling, håndværksarbej- 
der, møbelfremstilling og syning giver 
også mange muligheder for dem, der 
modtager hjælp, til at arbejde i den 
udstrækning, de formår, og derved 
bevare deres selvrespekt i en tid, 
hvor der i højere og højere grad læg- 
ges vægt på såkaldt ,, gratis" offentlig 
hjælp. Projekterne giver også mulig- 
hed for, at familier kan lære at arbej- 
de sammen og lære at indvie og ofre 
deres energi på at sørge for dem, der 
er mindre heldigt stillede. 
Det størst antal af kirkens velfærds- 
produktionsprojekter blev oprettet i 
1940'erne. Så fulgte en periode, hvor 
disse projekter blev konsoliderede i 
løbet af 50'erne og 60'erne. I de 
senere år er præstedømmeledere 
blevet stadig mere klare over behovet 
for, at ethvert ward bliver involveret i 
velfærds-produktionsprojekter, og 
derfor har vi set antallet af kirke- 
projekter forøges, indtil vi idag har 
671 af dem. 

Måske er det lige så betydningsfuldt 
af se på antallet af hektarer under 
dyrkning, som antallet af projekter. Vi 
har nu 58.000 hektarer jord under op- 
dyrkning. Vi følger Frelserens råd om 
at sørge for mad til vore fattige og 
trængende brødre og søstre. Dette 
antal hektarer er kun tilstrækkeligt til 
at afhjælpe de øjeblikkelige behov 
for hjælp til de fattige i de områder, 
der betjenes af velfærdets varehuse. 
Under mere vanskelige forhold ville 
vore fødevareprojekter, med det 
nuværende forbrugsstade, ikke være i 
stand til at honorere behovet hos dem, 



der ville have brug for hjælp. Derfor 
må familieberedskab med hjemme- 
produktion og opbevaring blive den 
måde, hvorpå størstedelen af vores 
familier må klare sig selv. Wardsbe- 
redskab, der betyder wards-invol- 
vering i wards-, stavs-og multistavs- 
produktionsprojekter, er kun et 
opbakningssystem til hjælp for dem, 
der ikke er i stand til at sørge for sig 
selv. 

Men vi har meget arbejde at udføre, 
før vi når til fuldt wards-beredskab. 
Vi har omkring 5000 ward verden over. 
Kun 54% af disse ward er involveret i 
produktionsprojekter på enten wards, 
stavs- eller regionalbasis. Biskopper 
og andre præstedømmeledere står 
over for en alvorlig udfordring til at få 
alle ward involveret i produktionspro- 
jekter. 

Om produktionsprojekter vil jeg i 
korthed gerne sige, at (1) kirken opret- 
holder tilstrækkelig produktions- 
kapacitet til at hjælpe de fattige og de 
trængende på det øjeblikkelige behov- 
stade. (2) Kirken opfordrer til flere pro- 
duktionsprojekter, således at hvert 
eneste ward vil have adgang til og 
være involveret i et projekt. Og (3) kir- 
ken opmuntrer familier og hver eneste 
kirke-enhed til at blive så selvfor- 
synende som muligt. 
I de sidste adskillige år er det beløb, 
der er blevet givet som fasteoffer, 
forøget med omkring 15% om året i 
forhold til året før. Som følge af et 
nødråb fra præstedømmelederne gik 
fasteofferbeløbene i 1975 op med 47% 
i forhold til den tilsvarende ottemåne- 
ders-periode året før. I ledere bør kon- 
trollere, hvordan fremgangen har 
været i jeres egne enheder. Vi håber, 
at denne tendens vil fortsætte, og at 
vore medlemmer overalt vil blive op- 
muntret til at mangedoble deres faste- 
ofre. Om fasteofre har præsident 
Kimball sagt: „Jeg mener, at når vi 
har i overflod, som mange af os har, 
så burde vi være mere gavmilde. Iste- 
det for det beløb som spares ved de to 
eller flere måltider, vi ikke spiser, bør 
vi måske meget mere ofre — syv gange 
mere — når vi er i stand til at gøre 
det." (Billedbåndet „Velfærdstjenes- 
tens principper ..."... på min egen 
måde" ". 
Fra fasteofferbeløbet og vareproduk- 



tions-budgettet bibeholdes reserver af 
både varer og brændsel for at tilfreds- 
stille behovet hos de fattige og træn- 
gende blandt os. Vi har et års forbrug 
af varer på lager i distributionssyste- 
met for de fattige og trængende. Imid- 
lertid vil dette forråd blive udtømt hur- 
tigere i tilfælde af forøget efterspørg- 
sel. Den kendsgerning fremhæver 
yderligere behovet for familiebered- 
skab. 

På en anden front er der grund til 
alarm. Det er rigtigt at sørge for de 
fattige og trængende. Men det er for- 
kert at give dem noget, hvis de ikke ar- 
bejder for det i så stor en udstræk- 
ning, som de er i stand dertil. Det er 
ikke efter Herrens ønske at give en 
familie hjælp uden "at forvente, at de 
efter bedste evner, arbejder for det, 
som de modtager. De, der modtager 
noget for intet, mister deres ufordær- 
vethed og selvrespekt, fordi de bliver 
parasitter, der lever af andres arbejde 
og indsats. Herren har været meget 
bestemt i sine instruktioner på dette 
punkt. Enhver, både ung og gammel, 
som modtager hjælp, bør arbejde, 
såvidt hans evner rækker. 
Og alligevel viser statistikken, at kun 
omkring 25% af de familier, der mod- 
tager hjælp fra kirken, arbejder for 
det, som de modtager. Vi mener, at 
mindst 75% af de familier, der modta- 
ger hjælp, i nogen udstrækning burde 
arbejde for det, de modtager, for at 
kunne opretholde deres åndelige styr- 
ke og gøre sig fortjent til den vel- 
færdshjælp, de modtager. Omkring 
25% af dem, der modtager hjælp, er 
ikke i stand til at arbejde, selvom de 
måske endda kunne gøre noget, hvis 
præstedømmelederne gjorde en 
inspireret og kreativ indsats for at 
finde et eller andet, som de kunne 
klare. Vi ødelægger Guds børns ånde- 
lige styrke, når vi ikke følger pro- 
grammet, sådan som Herren har udar- 
bejdet det. Folk behøver at arbejde 
for det, som de modtager. 
Som opmuntring af disribueringssys- 
temet kan jeg sige, at kirken søger at 
opretholde reserver som anført, at 
udvide antallet af og anvendelses- 
mulighederne for vore materielle 
biskop-varehuse, og at opmuntre 
biskopper og andre præstedømme- 
ledere til at sørge for, at de der bliver 



27 



hjulpet, arbejder i den udstrækning, 
de er i stand til. 

Med hensyn til Deseret Industries, 
så er der i øjeblikket tretten enheder. 
Hovedformålet med Deseret Indus- 
tries er at hjælpe vore handicappede 
og vore ældre brødre og søstre med at 
skaffe dem hæderligt arbejde. I 
Deseret Industries er den enkeltes ar- 
bejde tilpasset hans evne til at yde en 
indsats. 

Her findes nogle af de lykkeligste, 
venligste og mest afklarede men- 
nesker på jordens overflade. På .grund 
af Deseret Industries arbejder disse 
vore brødre og søstre, de producerer 



noget, og de tager ikke mod noget 
uden at yde noget til gengæld. 
De øjeblikkelige planer for Deseret 
Industries går ud på etablering af flere 
enheder, hvor der er behov for dem, 
gennem udarbejdede programmer, der 
kan udvikle disse arbejderes evner og 
indstilling og gøre dem i stand til at 
påtage sig produktivt arbejde også 
ude i samfundet. Deseret Industries 
„hjælper folk til at hjælpe sig selv". 
Alle medlemmer, som kan, opfordres 
til at foretage deres indkøb hos Dese- 
rer Industries og økonomisk støtte og 
hjælpe Deseret Industries med at ud- 
føre deres livsvigtige mission. 



Vi har nu gennemgået de aktiviteter, 
der vedrører velfærdstjenestens pro- 
duktion og distribution med hensyn 
til familieberedskab og wardsbered- 
skab. Alle denne afdelings anstrengel- 
ser er beregnet på at hjælpe os med at 
skaffe fødevarer og nødvendighedsar- 
tikler som hjælp til de fattige og ulyk- 
kelige, de ældre, de unge, ja, til alle 
vore Faders børn, som trænger dertil. 
Brødre og søstre, jeg vidner om, at 
selv om vi efterlever alle andre bud, 
men ikke sørger for vort folks behov — 
„hvad nytter det så?" Dette arbejde er 
kærnen — hjertet i Jesu Kristi evange- 
lium. I Jesu Kristi navn. Amen. 



Der er stadig en masse at gøre! 



PRÆSIDENTSPENCER W. Kl MB ALL 

Præsidenten udtrykker sin taknemme- 
lighed for veludført arbejde og anbe- 
faler andre at gøre ligeså 




Der er lige et par ting, som jeg gerne 
vil sige, For det første vil jeg gerne 
udtrykke min store, store taknemme- 
lighed overfor dem, som leder og ad- 
ministrerer velfærdsprogrammet. For 
det andet vil jeg sige: Der er stadig en 
masse at gøre! Vi må anstrenge os 
meget mere for at anvende vore grund- 
principper i dette program. Og for 
det tredie ville jeg ønske at vore fjen- 
der kunne se alle de forskellige 
metoder, man kan anvende til at hjæl- 
pe og lindre lidelserne for folk i denne 
verden. Vi gør et stort stykke arbejde 
og det ville glæde os hvis de ville 
gå og gøre ligeså, i stedet for at kriti- 
sere os og vore anstrengelser. 
Gud velsigne jer, som så dybt enga- 
gerer jer i dette program. Skulle I 
endnu ikke være helt på højdepunktet 
i dette program, så prøv at komme 
det, vil I ikke nok være venlige? — gør 
noget ved det i hver eneste ward og 
gren, hver eneste stav og mission. Lad 
os komme nærmere udførelsen af de 
ting, som Herren har sat os til at gøre. 
Jeg efterlader jer min velsignelse, 
Herrens velsignelser, når I nu vender 
hjem til jeres forskellige områder for 
at udføre dette store arbejde, 
i Jesu Kristi navn. Amen. 



28 




Velfærdstjenestens 
afdeling for 
udviklingsområder 



BISKOP VAUGHN J. FEATHERSTONE 
2. rådgiver i Det præsiderende Biskop- 
råd 



En afdeling af velfærdstjenesten, der 
fornylig er organiseret, velfærdstje- 
nestens afdeling for udviklingsom- 
råder, har fået til opgave at fremme 
velfærdstjenestens mål ved at — 

1. hjælpe med ved undervisningen i 
og indføreisen af velfærdstjenesten i 
kirkens udviklingsområder, og derved 
bringe de derboende medlemmer i 
stand til at kunne nyde velsignelserne 
ved familie- og wardberedskab. 

Og at 

2. forsyne stavs- og missionspræsi- 
denter i udviklingsområderne med 
sundheds-, landbrugs- og andre vel- 
færdstjeneste-missionærer. 

Det præsiderende Biskopråd har fået 
til opgave at udstrække velfærdspro- 
grammet „til jordens ender". Præsi- 
dent Harold B. Lee gav, da han indsat- 
te biskop Victor L. Brown og hans råd- 
givere, den 9. april 1972, denne udfor- 
dring : 

,,Det er jeres opgave at sørge for, at 
velfærdsorganisationens virke bliver 
udvidet . . . En af jeres store udfordrin- 
ger vil blive omsorgen for, at vel- 
færdsprogrammet kan blive udstrakt 
til nye stave lige til jordens ender, 
for at alle processer i Herrens plan 
fuldt ud kan blive virkeliggjort." 
Vi har accepteret denne udfordring. 
Vi har fordoblet vor indsats for at for- 
syne præstedømmeledere og med- 
lemmer i kirkens udviklingsområder 
med nødvendig oplæring og eksem- 
pler, således at de så hurtigt som 
muligt og på ordentlig vis kan gen- 
nemføre familie- og ward s bered skab. 
Vi er klare over, at præstedømmelere, 



der bor i mange dele af verden i 
70%erne vil have brug for den samme 
omhyggelige, dybtgående optræning, 
som blev givet i 1930'erne og1940'erne 
til stavspræsidenter og biskopper i 
USA og Canada af præsident Lee og 
præsident Romney. 
Omhyggelig optræning af hengivne 
præstedømmeledere vil sætte kirken 
i stand til at indføre velfærdstjenes- 
tens programmer i udviklingsområ- 
derne i overensstemmelse med 
åbenbarede principper. Lokale ledere 
lærer, hvordan man skal undgå ledig- 
gangens onder, undgå misbrug af 
fasteoffermidler, og undgå at komme 
til at døbe folk, som fristes til at blive 
medlemmer alene ud fra ønsket om at 
nyde godt af timelige fordele. 
I dag nyder præstedømmeledere i 
mange af kirkens områder godt af 
mange nødvendige hjælpekilder inden 
for velfærdstjenestens programmer: 
„Håndbog for velfærdstjeneste" er 
blevet eller er ved at blive oversat og 
distribueret på seksten forskellige 
sprog. 

Biskoprådenes uddan nelsesmaterialer 
om velfærdstjeneste er blevet udar- 
bejdet, oversat og distribueret. 
Generalautoriteter og medlemmer af 
velfærdstjenestens stab underviser i 
principperne i velfærdstjeneste under 
deres besøg i de forskellige områder. 
Velfærdstjenestens principper er 
emne for belæringer i hjælpeforenin- 
gen og andre af kirkens undervisnings- 
programmer. 

Sundheds- og landbrugs-missionærer 
bliver i stigende antal sendt til lande 



overalt i kloden. I 1971 var kun to 
sundhedsmissionærer i arbejde. Idag 
tjener 272 sundheds- og landbrugs- 
missionærer i fireogtredive missioner. 
I dette selvopofrende arbejde oplever 
disse missionærer stor åndelig vækst, 
således som det blev bevidnet af dr. 
Blair Bybee, en af vore første sund- 
hedsmissionærer. "Han udtalte, da 
han blev afløst fra Samoa Apia Mis- 
sionen : 

,,Gud hjalp mig mere, velsignede mig 
mere, besvarede flere spørgsmål, og 
gav mig til slut en mere udpræget 
følelse af at have udrettet mere godt, 
end det har været tilfældet for mig 
nogensinde tidligere i mit liv. Selvom 
jeg aldrig mere skulle komme til at 
praktisere som læge, så har alle mine 
år på universitetet, hele lægestudiet 
og mine kandidater alligevel være 
brugt godt som forberedelse til 
min sundhedsmission. Intellektuelt, 
åndeligt og følelsesmæssigt er det 
det samme. Jeg vil aldrig ophøre med 
at undre mig over og forbløffes over, 
at Gud gav mig denne mulighed for at 
tage ud, og jeg vil heller aldrig ophøre 
med at takke ham derfor." 
Dr. Bybee's vidnesbyrd er et godt ek- 
sempel på de stærke følelser og ånde- 
ligheden hos dem, der tjener som 
velfærdsmissionærer. 
Lad mig fortælle jer, hvad der er ved at 
ske i kirken, når principperne for 
familie- og wardsberedskab bliver 
indlagt og sat i anvendelse. 
Efter dåben gav en moder udtryk for 
sin sorg over at have mistet sin før- 
stefødte på grund af dårlig ernæring 

29 



og forkert pleje. Sammen med hendes 
omvendelse blev hun motiveret til at 
lære, hvordan man bedst tager vare på 
sine børn. Da hun påny var i omstæn- 
digheder spurgte hun: ,,Hvad har jeg 
brug for at lære for at føde en sund 
mormon-baby? Hun gennemgik et 
særligt kursus i barnepleje i hjælpe- 
foreningen. Hun var begejstret for 
lektierne og gjorde sit bedste for at 
anvende de lærte principper. Baby 
nummer to blev født og var et stærkt 
og levende barn og blev ved med at 
være sund. Den sundhedsmissionær, 
der hjalp dem, der underviste i hjæl- 
peforeningens kursus, er en lokal 
søster på fuldtids-sundhedsmission. 
Hun er senere blevet afløst fra sin 
mission, men virker stadig blandt sit 
folk som sundhedsspecialist til 
tjeneste for sin grens velfærdstje- 
neste-komité. 

I et brev fra sundhedsmissionærer 
hedder det: „Vi holdt øje med en tre 
måneder gammel baby, som havde 
været ved at dø af diarre og så den 
udvikle sig til en leende, nuttet, lykke- 
lig baby, fordi familien lærte betyd- 
ningen af bedre ernæring, og hvordan 
man rengør redskaber og flasker med 
kogende vand. 

Flere projekter på familiebasis er ble- 
vet ledet af faderen, som f.eks. grav- 
ning af en brønd og dræning af et 
sumpet område, anlæggelse af en 
køkkenhave og udbedring af huset, 
således at omgivelserne er blevet 
langt sundere." 

En stolt fader hjalp med til at sørge 
for en sikker og sanitær måde til fjer- 
nelse af familiens affald. Disse facili- 
teter blev bygget som en del af et 
præstedømme-velfærdsprojekt. Indtil 
dette projekt var fuldført, havde de 
fleste sidste dages hellige familier i 
grenen overhovedet ingen sanitære 
anlæg. Medlemmerne bliver af præs- 
tedømmet opfordret til at benytte 
lokale hjælpekilder og oplysning ved- 
rørende forebyggelse af sygdomme. 
Sundhedsmissionærerne hjælper 
præstedømmet og hjælpeforeningen 
med at få medlemmer til at forstå, 
hvordan de kan benytte sådanne 
hjælpekilder. Istedet for kun at søge 
læge, når alvorlige sygdomme fore- 
kommer, prøver medlemmerne nu at 



forebygge sygdom og holde deres 
børn sunde og stærke. 
Et landbrugt-projekt i en gren har ar- 
bejdet på at omdanne en grund, der 
ligger ved siden af kirkebygningen, til 
en køkkenhave, der giver friske grønt- 
sager. Grunden havde tidligere været 
fyldt med ukrudt og affald, indtil de 
lokale præstedømmeldere, med tek- 
nisk bistand af landbrugsmissio- 
nærerne, startede dette projekt for 
at hjælpe grenens medlemmer med at 
overvinde alvorlige ernæringspro- 
blemer. 

Også børnene deltog i dette projekt og 
lærte derved meget under arbejdet 
med at gøre grunden klar til dyrkning. 
Medlemmerne lærte om og fik erfaring 
med gode landbrugsmetoder, hvad 
angår jordens vandings- og nærings- 
krav. Og nu har de mangefold større 
udbytte, end de tidligere havde i deres 
egne køkkenhaver og landbrug. 
Manglende protein i ernæringen, der 
havde resulteret i mentale og fysiske 
svagheder og dødsfald blandt bør- 
nene, blev af de hellige bekæmpet 
et andet sted. De lærte at dyrke soya- 
bønner og opdrætte svin, høns, kani- 
ner og andre proteinrige produkter. 
Dette projekt fortsætter, også længe 
efter at landbrugsmissionæren og 
hans hustru er blevet afløst og vendt 
hjem. 

Dette er kun nogle få af mange illu- 
strationer af, hvordan velfærdstjene- 
stens principper arbejder i kirkens 
udviklingsområder. 

Kirken har nu haft en hel del erfaring 
med sundhedsmissionærarbejdet, 
mere bliver hver dag gjort for at frem- 
me sunde landbrugsmetoder. Vores 
arbejde med karriereudvikling og øko- 
nomiforbedring har fået en god 
start. Mange timer gives til tjeneste i 
kirken, ikke blot af velfærdstjeneste- 
missionærer men ; også af lokale med- 
lemmer og specialister, som tjener 
deres landsmænd i kaldelser, der sker 
gennem missionspræsidenter og 
andre lokale ledere. 
Velfærdstjenestens missionærer fort- 
sætter med at hjælpe i missionær- 
arbejdet ved at opfordre læger, syge- 
plejersker, ernæringsspecialister, for- 
retningsfolk, landbrugsspecialister og 
andre til at modtage undervisning om 
evangeliet gennem missionærerne. 



Der er blevet gjort en god start. Men 
meget skal endnu gøres for at afhjæl- 
pe sorg og lidelse og gøre de hellige 
selvforsynende og i stand til at dele 
med andre forud for efterlevelse af 
hele indvielsesloven. 
Der er brug for jeres hjælp, mine brø- 
dre og søstre. Der er stærkt behov for 
ægtepar, der har erfaring i og under- 
visningsevner på områderne landbrug, 
karriereudvikling, økonomisk styrelse, 
sundheds- og lignende professioner. 
I præstedømmelere, find ud af om der 
er ægtepar i jeres stav og ward, som 
efter at deres børn er blevet voksne, er 
i stand til at tjene som sundheds- eller 
landbrugsmissionærer i andre dele af 
verden? Vi har brug for medlemmer 
med godt helbred, iver og begejstring, 
som kan hjælpe kirken med at forøge 
vores indsats overalt i verden. 
Vi er fulde af medfølelse for andre og 
ønsker at hjælpe millioner af vor 
himmelske Faders børn, som ikke er i 
stand til at skaffe sig livets nødven- 
digheder. Vort ønske og mål er, så 
hurtigt som muligt at bringe kirkens 
medlemmer en tilværelse, hvor de kan 
nyde velsignelserne ved familie- og 
wardsberedskab. 

Til sidst vil jeg læse et citat fra præsi- 
dent Marion G. Romney. Det er en ud- 
talelse, han fremsatte i et lignende 
velfærdsmøde, den 7. april 1973: 
„Det første Præsidentskab har ud- 
peget præsiderende biskop Victor 
L. Brown til formand for den nye 
generalkomite, der leder velfærdstje- 
nesten. Dette korrelerer kirkens vel- 
færdstjeneste, et umådeligt ansvar, 
en ubegrænset arbejdsmark. Brødre 
og søstre, når vi udfører alt dette ar- 
bejde, sådan som det burde udføres, 
vil det bringe velsignelser til dem, der 
giver og til dem, der modtager. I vil 
blive herliggjort og blive gjort rede 
til Frelserens komme." Må vi således 
berede os, beder jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. 



30 



En "ganske almindelig 
omvendelse 



J. M. HESLOP 



De halvfjerds' første Kvorum var et helt 
nyt område for ældste Charles A. Didier. 
Han fortæller: 

Da præsident Spencer W. Kimball be- 
gyndte at tale om De halvfjerds' første 
Kvorum, var jeg ikke helt klar over, hvad 
der var ved at ske. Han nævnte De halv- 
fjerds' første Råd og de syv præsiden- 
ter. Derefter tog han Lære og Pagter 
frem, læste op fra afsnit 107 og forklare- 
de, at nogie mænd var i færd med at 
blive kaldede til De halvfjerds første 
Kvorum." 

Således modtog ældste Didier sin kal- 
delse som generalautoritet. Han var an- 
kommet fra Frankfurt for at overvære 
generalkonferencen og et seminar ved- 
rørende sit arbejde som områdeleder for 
kirkens distribution og oversættelse i 
Europa og som regionalrepræsentant. 
„Jeg ankom tirsdag den 30. september, 
og samme aften ringede bror D. Arthur 
Haycock. Han præsenterede sig som 
præsident Kimballs sekretær og sagde, 
at præsidenten ønskede at se mig i sit 
hjem. Det gav mig en mærkelig fornem- 
melse," sagde han. 

Ældste Didier har været medlem af kir- 
ken siden den 22. april 1957. Det har 
været travle år i kirkens tjeneste. 
„Min omvendelse var , ganske alminde- 
lig', sagde han. „Missionærerne kom ba- 
re og bankede på min dør. Det var en 
hed sommerdag i 1950, og vi havde lagt 
mærke til to unge amerikanere på vej 
op over bakken med deres cykler. Da 
de bankede på, sprang vi alle hen for at 
lukke op, fordi vi var så nysgerrige efter 
at vide, hvem de var. 
Vi inviterede dem ind på en kop kold 
the, hvilket de afslog uden at sige hvor- 
for. Vi syntes, det var mærkeligt, at de 
hellere ville have vand, men vi satte os 
sammen ned for at høre, hvad de hav- 
de at sige. Jeg var kun 15 år gammel og 
jeg kan huske, at de fortalte om de 
amerikanske indianere," fortsatte ældste 
Didier. 

Det, der mest interesserede ældste Di- 
dier, var de unge missionærers engel- 
ske sprog. „De hjalp mig med min 
engelskundervisning og rettede mine 
hjemmeopgaver. På den måde blev vi 
vældig gode venner." 



„Skønt hele familien var katolikker, var 
mine forældre ikke aktive på det tids- 
punkt. Jeg gik første gang til alters, da 
jeg var 12 år gammel og mødte derefter 
op hver uge." 

„Langsomt og gradvist lærte jeg evan- 
geliet at kende. Jeg tror nok, jeg fik mit 
første vidnesbyrd gennem min mor. Hun 
var blevet omvendt, og missionærerne 
fortsatte med at komme. Jeg overvære- 
de den klasse i engelsk, de underviste i, 
men når de ville invitere mig til GUF, 
undslog jeg mig og sagde, at jeg ikke 
ville lokkes i en fælde. Men de gav ikke 
op, og når de bad mig om at deltage i 
boldspil, gik jeg med dem. Fra det tids- 
punkt arbejdede jeg mig — ved hjælp af 
kærlighed og undervisning — frem til 
min omvendelse, da jeg var 22 år gam- 
mel." 

Efter at ældste Didier var blevet døbt, 
syntes han, at kirken var temmelig 
streng i sine standarder, sammenlignet 
med den liberale indstilling han var vant 
til i den katolske kirke. 
„Men der var imidlertid altid nogen, der 
var parat til at hjælpe mig," sagde hen. 
„Hvis jeg havde et problem, var der 
altid venner. Jeg var aldrig alene. 
Han begyndte at lære kirkens program- 
mer og historie at kende. Og ligeledes 
hvordan man rent praktisk anvender 
evangeliet i sit liv. Han fortsatte med at 
deltage i kirkens sportsprogrammer og 
andre aktiviteter. Han begyndte at indse, 
at tjeneste er en vigtig del af evange- 
liet. 

Hans aktiviteter i kirken hjalp ham også 
i hans skolearbejde. Hans generthed 
forsvandt, efterhånden som han deltog i 
kirkens begivenheder. Han lærte, hvor- 
dan man leder et møde og holder en 
tale. Hans mundtlige eksamener i sko- 
len blev meget lettere for ham. Han 
havde både fremgang og udvikling i 
kirken og i sine verdslige studier. 
Ældste Didier lærte sin hustru, Lucie 
Lodomez, at kende gennem kirken, 
„men det var ikke alvor fra begyndel- 
sen," sagde han. „Vi var bare bekendte. 
Men da Lucie og min søster senere 
blev missionærer sammen, inviterede de 
mig til en ungdomskonference. 
„Jeg havde et vældigt besvær med at 



komme med til den ungdomskonferen- 
ce, fordi jeg var indkaldt til militæret og 
måtte have særlig tilladelse til at gå ud. 
Jeg fik en udgangstilladelse, men mod- 
tog samtidig besked om, at konferencen 
var aflyst. Det var en skuffelse, men 
inden jeg smed mit pas bort, blev kon- 
ferencen sat på programmet igen. 
„Det var vidunderligt at være sammen 
med andre medlemmer af kirken og 
hyggeligt at se min søster, men det mest 
spændedne var at uddybe bekendtska- 
bet med Lucie. Hun var lige blevet af- 
løst fra sin mission og efter konferen- 
cen vendt tilbage til sit hjem i Liege, 
Belgien." 

Ældste Didier, som kun tjente et par 
kroner om dagen som soldat, måtte tage 
den på tommelfingeren tilbage til sin 
lejr. Lidt senere blev han overflyttet til 
Liege og begyndte for alvor at komme 
sammen med Lucie. Da han var færdig 
med sin militærtjeneste, blev de gift, 
den 14. oktober 1961. Lucie havde da 
været medlem af kirken i 11 år. 
Søster Didier nød anerkendelse som 
koncertsangerinde og havde planer om 
at gå videre ved operaen. 
„Jeg kom imidlertid ikke ret langt med 
min karriere," forklarede hun. „Jeg var 
lige begyndt, da jeg blev kaldet på mis- 
sion. To år senere startede jeg igen, 
men så blev vi gift. Det stoppede mig 
igen, men jeg fortsatte med at synge. 
Jeg havde et par koncerter, men da 
børnene kom, blev min familie min kar- 
riere, fordi der selvfølgelig var mere vig- 
tigt." 

Ældste Didier virkede som grenspræsi- 
dent i Liege fra 1964 til 1967, da han 
blev bedt om at arbejde for kirkens 
oversættelses og distributions afdeling. 
„Vi solgte vores hus og flyttede til 
Frankfurt i Tyskland. Otte måneder se- 
nere blev vi forflyttet til Liege igen, hvor 
jeg ledede distributionscentret. Vi sorg- 
te igen vores hus og byggede et nyt i 
Liege. Vi var lige flyttet ind, da præsi- 
dent N. Eldon Tanner kaldte mig som 
missionspræsident for den fransk- 
schweizizke mission. Så solgte vi endnu 
engang vores hus, og da vor mission 
var udført, vendte vi igen tilbage til 
Frankfurt," forklarede ældste Didier. 



Han taler fransk, tysk, engelsk og hol- 
landsk. Han blev kaldet som regional- 
repræsentant for De Tolv i 1973. 
„Det har været interessant at iagttage 
kirkens vækst i Europa," sagde han. 
„Nu har vi mange kirkebygninger og an- 
den generation af kirkens medlemmer 
er ved at vokse op. Jeg tror, at disse 
unge medlemmer vil blomstre op i løbet 
af nogle ganske få år, gå på mission 
og vende tilbage for at styrke kirken 



hjemme. Nu har vi f. eks. 45 lokale mis- 
sionærer i de fransktalende missioner. 
Da jeg var missionspræsident, var der 
kun lo i samtlige missioner. Vi er ved at 
lære, at missionærerne skal stille spørg- 
smål og bringe kærlige udfordringer. 
Hvis de virkelig elsker deres medmen- 
nesker, må de udfordre dem og bringe 
dem evangeliet." 

Søster Didier var sammen med sin 
mand til konferencen i Salt Lake City, 



hvor de fejrede hans fødselsdag den 
5. oktober. Deres børn - Patrick, 13 år 
og Mark, 12 år — befandt sig hos deres 
venner i Frankfurt. 

„Dette er mit livs bedste fødselsdag," 
sagde ældste Didier. „Min familie og 
kirken er det vigtigste af alt i mit liv. De 
er mit liv og evangeliet er vort fælles 
midtpunkt." 



Et budskab fra 
vore ledere 



Johan H. Benthin 
Stavspræsident 




Intet berører sjælen uden at efterlade et indtryk. Dette var 
Ældste W. H. Bennets ord til os under hans besøg i Køben- 
havn sidste år. Vi har igen mulighed ved den kommende 
områdekonference i august, at høre Herrens ord til os sid- 
ste Dages Hellige i Skandinavien, gennem vor levende pro- 
fet Spencer W. Kimball. 

Hvilken velsignelse det er, at vore åndelige ledere kommer 
og instruerer os og opbygger os med inspirerende budska- 
ber. 

Ved konferencen i Stockholm sidste gang, som var en vid- 
underlig oplevelse, var der flere af vore søskende, der hav- 
de sværet ved at komme. Enten var rejsens strabadser for 
store, økonomien slog ikke til, eller der var små børn, der 
skulle passes, eller sygdom og andre hindringer. Ikke blot 
får vi styrket vort vidnesbyrd ved selve konferencen; men 
også gennem vort samvær med vore søskende fra de andre 
nordiske lande, vil vi her få en mulighed for at knytte ven- 
skabsbånd — der kan vare ind i evigheden. For at denne 
kærlighed kan få lov at blomstre, må vi åbne vore hjem for 
søskende fra nær og især fjern. 

Det er et privilegium for Københavns Stav at få lov at være 
med til at planlægge og føre konferencen ud i livet. Vi mær- 
ker den åndelige styrke vi opnår ved at gå den ekstra mil. 



De ofre der ydes, er med til at skabe den åndelighed vi sø- 
ger ved områdekonferencen. Men alle forbereder vi os til 
konferencen. I god tid planlægger vi, så vi kan få ferie 3-4-5 
august — vi taler med vore venner og bekendte — vi sørger 
for begejstring i familien gennem hjemmefamilieaftenen — 
vi sørger for de ekstra sengepladser i vore hjem til konfe- 
rencedeltagerne — for „hvor der er hjerterum, er der hus- 
rum." 

Vigtigst af alt er bønnen. For beder vi i retfærdighed, vil vor 
planlægning krones med held. Lad os bede Herren velsigne 
vore ledere, der kommer til konference, for at konferencens 
ånd bliver stærk, og kan efterlade et styrket vidnesbyrd, der 
påvirker vort liv fremover. 

Således blev mit liv påvirket ved den konference, der blev 
holdt i Merkur Teateret år tilbage, Str. Benthin og jeg var 
dengang undersøgere, og det var vort første møde med kir- 
ken. Idag husker vi ikke talerne, der blev holdt — men ån- 
den, der var tilstede vidnede for os om sandheden af Kristi 
evangelium, og at Ældste Howard Hunter's ord til os var 
inspirerede ord — og når Str. Benthin og jeg tænker tilbage 
på denne hændelse, genkaldes dette vort første vidnesbyrd 
— og vi må erkende at „Intet berører sjælen uden at efter- 
lade et indtryk. 



32 



Budskab fra Det øverste Præsidentskab 



I en udtalelse fra Kirkens hoved- 
kvarter umiddelbart før generalkon- 
ferencen i april 1976 siger præsi- 
dent Spencer W. Kimball: 
„I erkendelse af at familien er den 
grundlæggende enhed i både kirke 
og samfundet i almindelighed, op- 
fordrer vi sidste dages hellige og 
alle mennesker hvorsomhelst til i år 
at styrke og forskønne hjemmet 
med fornyet indsats på disse sær- 
lige områder: 

1. Fødevareproduktion, konserve- 
ring og opbevaring. 

2. Produktion og opbevaring af ik- 
ke-fødevareartikler. 

3. Istandsættelse af huse og opryd- 
ning ved deres omgivelser. 

Fødevareproduktion, konservering 
og opbevaring 

Vi opfordrer jer til at dyrke al den 
føde, I på nogen mulig måde kan på 
jeres egen grund eller på anden til 
rådighed værende jord. Plant frugt- 
træer, vindruer og frugtbuske af en- 
hver slags, der egner sig til jeres 
vejrlig. Dyrk grøntsager. 
Selv dem, der bor i lejligheder eller 
på værelser kan i almindelighed 
dyrke nogen fødevarer i potter eller 
altankasser. 



Studér de bedste metoder til dyrk- 
ning af jeres egne fødemidler. Gør 
jeres haver pæne og attraktive for- 
uden produktive. Hvis der er børn i 
jeres hjem, så lad dem deltage i 
processen og lad dem få deres sær- 
lige opgaver. 

Dygtiggør jer i hjemmekonservering 
og opbevaring af fødevarer. Vi gen- 
tager det råd, som kirkens ledere 
tidligere har givet med hensyn til at 
anskaffe og opretholde et års lager 
af de nødvendigste fødevarer af den 
slags, der svarer til jeres smag og 
behov. Sørg også for at oplagre en 
vandreserve. 

Produktion og opbevaring af 
ikkefødevarer 

Hvorsomhelst det er muligt, bør i 
fremstille de livsnødvendige ikke- 
fødevareartikler. Dygtiggør jer end- 
nu mere i syning og reparering af 
tøj til jeres familie. Lær at bruge 
værktøj, så I kan fremstille eller 
bygge nødvendige ting. Vi opford- 
rer familierne til at have et års for- 
brug af tøj på lager. 



istandsættelse af huse og 
oprydning ved deres omgivelser 

Hold huse og bygninger i god stand 
og forskøn jeres hjem, have, gård 
og forretning. Istandsæt gærder og 
stakitter, ryd op og mal, hvor det til- 
trænges. Hold jeres plæner og ha- 
ver nette og pæne. Ligegyldigt hvor- 
dan jeres forhold er, så lad jeres 
omgivelser afspejle orden, skønhed 
og lykke. 

Planlæg omhyggeligt og udfør jeres 
planer på ordentlig og systematisk 
måde. Undgå gæld og udvis flid og 
energi. Udsøg fra lokale kilder påli- 
delig oplysning om fødevare- og ik- 
ke-fødevareproduktion, konserve- 
ring og opbevaring. Hvis yderligere 
oplysninger behøves, kan præste- 
dømme- og hjælpeforeningsledere 
skrive til stav eller mission herom. 
Vi opfordrer alle sidste dages hel- 
lige og andre familier til at blive 
selvstændige og uafhængige. Et 
folks og en nations storhed begyn- 
der i hjemmet. Lad os indvi os til 
styrkelse og forskønnelse af hjem- 
met på enhver mulig måde." 
Spencer W. Kimball 



m 




■»**■ 



** 



^%~ 



'. 






■w 



SWsé pi foraret i 1829 overdrager de fordums 

apostle Peter, Jakob og Johannes Det 

melkisedekske Præstedømme til profeten Joseph 

Smith og Oliver Cowdery ved Susquehanna 

Flodens bred i nærheden af Harmony, 

Pennsylvania. Herren har om denne meget 

vigtige begivenhed sagt: „ . . . Peter, Jakob og 

Johannes, som jeg sendte til jer, og gennem hvem 

jeg ordinerede og bekræftede jer til at være 

apostle og specielle vidner om mit navn og til at 

bære nøglerne til jeres gerning og til de samme 

ting, som jeg åbenbarede for dem. Til hvem jeg 

har overgivet nøglerne til mit rige og mit 

evangeliums uddeling for sidste gang i tidernes 

fylde, hvori jeg skal samle alt under eet, både det, 

som er i himlen, og det, som er på jorden." 

(L. & P. 27:12-13) 



På omslaget: Maleri af Kenneth Riley 



. 



\,. ;